I Lis Randas reolsystem på kontoret står flere minder fra 40 år som ansat ved staten. Et af de kæreste minder er en porcelæns isbjørn, som hun i starten af 1990’erne fik af en kvindelig leder af et finsk universitet.
”Hun gav mig den og sagde, at man som kvindelig leder skal have en særlig råstyrke for at kunne stå igennem. Ligesom en isbjørn. Det har jeg tit tænkt på sidenhen i forbindelse med de mange udfordringer, akademiet har været igennem,” fortæller Lis Randa, der siden 2009 har hun været rektor for Erhvervsakademi Dania med domicil i Randers og campusser i Grenaa, Hadsten, Hobro, Horsens, Silkeborg, Skive og Viborg. I dag er der 156 ansatte i de otte byer, og Dania har 2400 fuldtidsstuderende og nogenlunde lige så mange på efteruddannelse.
”Vi har udviklet os fra to klasseværelser på den lokale handelsskole til nybyggeriet på Minervavej i Randers. Det er et eventyr, at vi har kunnet udvikle os på den måde, og det har været en stor glæde at se det vokse, som det har gjort. Derfor er de 40 år som ansat ved staten gået hurtigt,” smiler Lis Randa, mens hun fortæller om den store udvikling, som hun har oplevet.
Uddannelser tilpasset erhvervslivet
Lis Randa har en væsentlig del af æren for, at akademiuddannelserne fra en beskeden begyndelse i år 1989 har udviklet sig til at udgøre en selvstændig uddannelsessektor med ni erhvervsakademier rundt om i landet.
Det var nemlig hende, der for 26 år siden tog med-initiativ til akademiuddannelserne i Randers, der dengang var noget helt nyt.
”Vores grundlag dengang som i dag er at have øje for nicher og specialer, for det er vigtigt, at vi differentierer os fra andre. Vi skal tilbyde relevante og forskellige videregående uddannelser i regionen, så de er attraktive for erhvervslivet,” siger Lis Randa, der startede sin karriere i staten som underviser, og det allerede inden hun var færdig som cand.mag fra Aarhus Universitet i engelsk og germansk filologi.
Estland, Letland, Litauen, Bulgarien og Sct. Petersborg
I 1989 startede ledelseskarrieren, da Lis Randa blev inspektør ved handelsskolen i Randers og ansvarlig for eksporten af erhvervsuddannelsessystemet til de baltiske lande i et samarbejde med Undervisningsministeriet og Niels Brock. Dengang var muren faldet, og hele uddannelsessystemet skulle bygges op fra bunden.
”Jeg kan stadig huske, da den første ordre på 179.000 kroner kom fra Estland. Det var stort og begyndelsen på det hele. Efter det boede jeg i en kuffert i en lang periode, og det samme gjorde flere af vore medarbejdere. Først udviklede vi erhvervsuddannelser i Estland, så Letland, Litauen, Bulgarien og til sidst i Sct. Petersborg. Det var en stor personlig og professionel oplevelse,” siger hun og understreger det med et nærmest drømmende blik.
Udfordringer og store kampe
I årene op til hendes tiltrædelse som rektor for Erhvervsakademi Dania i 2009 var det en kamp om overlevelse for akademierne, der fra politisk hold var planlagt fusioneret ind i professionshøjskolerne. Men akademierne sikrede de lokale små og mellemstore virksomheder veluddannet arbejdskraft på det tekniske og merkantile område, og arbejdsmarkedets parter og alle rektorer fra akademisektoren kæmpede sammen for at overleve.
”Ministeriet gennemførte en stor analyse, der bekræftede, at akademierne var stærke og veldrevne institutioner og ikke skulle fusioneres sammen med de mere humanioraprægede professionshøjskoler. Havde vi ikke vundet det slag, havde vi ikke været her i dag,” forklarer Lis Randa.
Bagefter fulgte den egentlige etablering af erhvervsakademierne med en udspaltning fra erhvervsskolerne. Økonomi, medarbejdere, bygninger - alt fik en ny plads. Det var en stor udfordring og hård proces, men det lykkedes med succes.
Dynamisk organisation og rektor
Siden er Erhvervsakademi Dania nemlig vokset støt, og i løbet af de sidste fem år er 59 procent flere blevet optaget på en af Danias videregående uddannelser – fra 749 studerende i 2010 til 1.190 i år. Den udvikling passer Lis Randa rigtig godt.
”Jeg hader en organisation, der står i stampe, og selvom jeg er blevet ældre, er tempoet og gejsten stadig i top. Medarbejderne skal være med, og jeg vil gå langt for at vække medarbejdere, der mangler gejst. Når nogen virkelig brænder for et projekt, bliver jeg også begejstret, og så vil jeg hellere vove at hoppe lidt op i luften og så se, om vi lander. Vi skal turde satse for at komme afsted. Hellere det end at stå stille,” fortæller hun og nævner satsningen på et stort igangværende projekt, der er udviklet og afholdes af de studerende selv for de nye 1200 studerende til oktober.
Og betyder jubilæet så, at rektoren er på vej ud af døren?
”Jeg har altid haft og har stadig krudt i mig. Jeg vil noget. Og det vil jeg stadig. Jeg bliver ikke ved 10 år mere, men der er stadig meget, jeg fortsat gerne vil se blomstre,” afslutter hun med et smil.
Jubilæet markeres med en lukket reception for medarbejdere samt nuværende og tidligere samarbejdspartnere.
