Bryrupbanen som gik fra Horsens til Bryrup åbnede i 1899 og var på næsten 32 kilometer. Fra Bryrup fortsætter sporet til Silkeborg. Da banen var i drift, var tempoet på vognene ikke meget hurtigere end en moderne cyklist ville kunne følge med – man kørte med en gennemsnitsfart på ca. 18 km/t.
Der blev flyttet meget jord for at skabe et fladt forløb, da jernbanen blev anlagt. Derfor kan du nu nyde imponerende udsigter på de gamle banedæmninger.
Indtil 1968 kørte der tog på strækningen, der dengang blev kaldt ”Danmarks Smukkeste Jernbane”, fordi den passerede både morænelandskaber, ådale, lyngklædte heder og gamle bøgeskove.
I realiteten går Bryrupbanestien ikke fra Horsens Station, men fra hovedindgangen til Bygholm Park. Bryrupbanestien følger igen banetracéen for enden af Studentervænget helt ud til Skanderborgvej, hvor den føres under denne. Som følge af at stien er "skåret over" ved Den Østjyske Motorvej, E45, er der opsat skilte med alternative ruter ad små mark- og skovveje. Det forlænger turen og er lidet attraktivt for cyklister. Banestien mellem Silkeborg og Horsens er asfalteret og bilfri.
Der er små afstikkere undervejs
Også på den centrale strækning mellem Bryrup og Vrads St. må cyklister og gående ud på små og stejle veje. Her løber Veteranbanen Bryrup-Vrads' spor.
Flere steder skal cyklister være opmærksomme på farlige krydsende veje, eftersom der ikke længere er bomme og blink i "overkørslerne".
Markveje og gårdindkørsler kan her og der have ødelagt stiens komfort og sikkerhed. I byerne Østbirk, Brædstrup og Bryrup forlader naturstien delvist det oprindelige banetracé og føres ad lokale småveje.
Naturstien gennemløber et smukt morænelandskab og ved Vrads Sande tillige karakteristiske indlandsklitter. Trods det kuperede terræn er stigninger og fald på turen begrænsede. Med en snoet linjeføring og med lange gennemskæringer og dæmninger lykkedes det at føre jernbanen igennem med stigningsgrader, som datidens damplokomotiver kunne forcere ved jernbanens indvielse i 1899.
Ved Vestbirk førtes banen i sin tid over Gudenåen på en for samtiden meget dristig, høj stålbro (Den Genfundne Bro). Denne blev dog siden ved en ombygning indkapslet i en dæmning og blev anset for at være rustet væk. Den fine gamle jernbanebro havde imidlertid overlevet indkapslingen i dæmningen og er i 2014 gravet fri og sat i stand. Samtidig er der genetableret et frit løb for åen, samt mulighed for gydepladser for fisk i åen. Den genfundne Bro, som broen er kommet til at hedde, blev indviet for offentligheden 13. december 2014.
Her er der stadig togskinner
Mellem Bryrup og Vrads (en strækning på 5 km) er skinnerne bevaret. Her kan du tage cyklerne med veterantoget. Ellers må du ud på den kuperede landevej eller de snirklede skovveje.
Banestien er skiltet som regional cykelrute 31. Stien er bred, og asfalten er god. Det meste af banestien følger den gamle jernbanes tracé.
Langs stien er der etableret primitive overnatningspladser og rastepladser med shelters, muldtoiletter og vand.
Den Genfundne bro
En af turen absolutte højdepunkter er den Genfundne Bro ved Vestbirk. Broen er Nordeuropas højeste gitterbro blev bygget i 1899, så togene kunne krydse Gudenådalen. Men i 1925 begravede den smukke bro i en dæmning, fordi sporene skulle udvides. Her lå broen gemt indtil 2014. I dag er Den Genfundne Bro en stor turistattraktion – og banestien fører dig direkte hen over broen. Gør stop her!
Kort og folder: https://bit.ly/ØAØA_Bryrupbanestien_folder
Video: Cykeltur på banestien: https://bit.ly/ØAØA_Bryrupbanestien_cykel
Kilder: visithorsens.dk, naturstyrelsen.dk, vandreruter.dk
