
Tvingstrup Forsamlingshus’ store loppemarked afholdes i år en måneds tid før det plejer, nemlig lørdag den 13. september.
Allerede inden klokken slår 13, hvor salget begynder, er køen normalt lang foran Tvingstrup Forsamlingshus ved det traditionsrige marked. Sådan har det været de sidste mange år og sådan bliver det helt sikkert også lørdag den 13. september, når der afholdes loppemarked med tombola i Tvingstrup Forsamlingshus.
Bordene i Forsamlingshuset er fyldt med gode varer, hvorfra de allerbedste er udvalgt til auktionen, som altid foregår en time efter startskuddet, præcis kl. 14.
I tombolaen kan der købes lotterinumre, med fine gevinster til de heldige.
Dem der før har besøgt loppemarkedet i Tvingstrup ved at man skal komme i god tid før kl. 13,00, hvis man vil ind når klokken slår et, for vejene omkring forsamlingshuset plejer at være fyldte helt ned i byen.
Har man effekter til Tvingstrup Forsamlinghus, og på den måde vil støtte driften af huset, kan man aflevere dem i Forsamlingshuset fredag den 12. september mellem kl. 15 og 19 eller aftale tid om afhentning pr. telefon på 61 72 81 59 eller 22 29 40 35.
Arkivfoto: bogo