Tørre underbukser på FDF Landslejr 2016



Mine underbukser er tørre. Men det er også det eneste, men det er også det eneste fortæller Mikkel Vestgaard på 11, - Alt andet er blevet vådt i regnen.

Sammen med 11.500 andre er han med på FDF Landslejr 2016. En lejr der har fået rigeligt med regn. Mikkel har dog heller ikke selv gjort noget for at sikre sig tørt tøj. Han er netop kommet ud af en af de syv legestationer der er bygget specielt til lejren - en pyramide, der nogen steder er så fyldt med vandt det er som at kravle i en sø.

Mikkel er medlem af FDF Silkeborg 1, og sammen med resten af kredsen bor han i et område af lejren der hedder Fniset. Hele lejren er delt op i sjove navne - det skyldes at det overordnede tema for lejren er leg.

Og at det gælder om at have det sjovt. Den megen regn har heller ikke kunnet stoppe FDFernes lyst til at holde fest. Mens regnen silede ned hyggede FDF Silkeborg 1 sig med discolys mens de vaskede op.

Men uden at have noget at vaske op ville der jo ikke være nogen opvask. Og opvask var der rigeligt af efter Fnisets festdag. Først skulle der prøves kræfter med udfordrende aktiviteter. Der var blandt andet mulighed for at prøve stomp eller det muntre køkken - det sidste kunne jo også være med til at sikre at der var mindre der skulle vaskes op.

I forbindelse med spisningen var der fremstillet specielle sodavand kaldet Lille Frøken Fnis i FDFs blå farve.

Rammen for FDF landslejr 2016 er leg. Legens kilde er ved at løbe tør og opgaven for de 11.500 FDFere er at få kilden til at strømme igen.

Opgaven løses gennem otte legestationer. Legestationer der er specielt designede til FDF Landslejr 2016. Ved at løse opgaverne på legestationerne vil det være muligt at få legens kilde til at løbe igen.

- FDF Landslejr 2016 sætter fokus på leg, fordi vi oplever, at legen er trængt i børn og unges hverdag. Vi vil give legen plads på lejren, fordi den tilbyder så meget godt. Legen er sjov, skaber fællesskab, nedbryder skel og er med til at danne os som mennesker, siger landslejrchef Morten Krogsgaard Holmriis.

Frivilligt Drenge- og Pige-forbund FDF er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation med 22.000 medlemmer fordelt på 380 lokale kredse.

FDF Landslejr afholdes hvert femte år på FDFs grund Sletten ved Julsø for foden af Himmelbjerget.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025