Tolkebistand på regionens regning



Nu har Folketinget vedtaget, at man selv skal betale for tolk i sundhedssektoren, hvis man har boet i Danmark i mere end 3 år og ikke har lært dansk.

Der er dog en udtagelse om at man slipper for selv at betale, hvis man ikke kan lære dansk pga nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Venstre og Dansk Folkeparti i Region Midtjylland ønsker, at dette skal dokumenteres ved en lægeerklæring, der er en simpel, u-bureaukratisk og velkendt dokumentationsform. Desværre ønsker et flertal i regionsrådet ikke at benytte sig af denne dokumentationsmulighed og dermed risikerer vi, at undtagelsen om at slippe for at betale tolkegebyr bliver til reglen og ikke undtagelsen.

Hvis man vil have regionen til at betale for tolk efter 3 års ophold i Danmark, må det være rimeligt, at man leverer en lægeerklæring som dokumentation på at man ikke er i stand til at lære dansk pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Carsten Kissmeyer
Regionsrådsmedlem, Venstre
Sven Dalsgaards Vej 20
7430 Ikast

og

Steen Thomsen
Regionsrådsmedlem, DF
Sundgårdsvej 22
8700 Horsens

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025