Traditionen, der må udskydes



GFG havde gjort alt klar til at afvikle deres 28. gymnastikopvisning i Gedved. Men måtte aflyse alt grundet risikoen for spredningen af Corona-smitten.

I år var der planlagt endnu en traditionsrig begivenhed i Gedved Hallen den 14. marts, når byens gymnastikforening skulle have afholdt opvisning. GFG havde forberedt sig på, at der skulle 13 lokale hold på gulvet med knap 500 gymnaster i alt.

- Vi er selvfølgelig utrolige kede af aflysningen af vores opvisning. Men bakker selvfølgelig op om myndighedernes anbefalinger, forklarer formanden for GFG, Wanja Høj Sørensen.

Formanden fortæller, at der i foreningen er en hel særlig tradition for at hylde de børnegymnaster, der har gået i foreningen i henholdsvis 5 år og 10 år og 15 år i træk i GFG får nåle ved sæsonstart i september.

Til opvisningen, i forbindelse med indmarch, plejer der at blive overrakt 5- og 10-års nåle til de vedholdende gymnaster. Formanden oplyser, at overrækkelsen af nålene må udskydes og vil blive overrakt på holdene af repræsentanter fra GFG’s bestyrelse, når den nye sæson begynder til september.

En særlig hyldest skal der lyde til Ida Høyer, der har 15-års jubilæum i GFG. Ida er ligeledes hjælpeinstruktør på et børnehold og en erfaren gymnast i foreningen.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025