Udflugt! Nu prøver vi det!



Vi kører til Vrigsted kirke, som i 1999/2001 fik nationalmuseets tilladelse til en meget spændende og utraditionel restaurering – meget rå vægge, som viser kirkens historie gennem 900 år med ombygninger og tilbygninger.

Vi kører fra Vrigsted kirke ad en flot vej forbi Rosenvold ved Vejle fjord til Cafe Rindbæk ved Hedensted Golfklub, hvor vi spiser middag i deres dejlige restaurant, med flot udsigt til grønne plæner og smuk natur, drikkevarer er for egen regning.

Så går turen til Glud landsbymuseum, hvor der er arbejdende værksteder.

Vi kan besøge bl. a. smed, trædrejer og stenhugger. Husflid er der også – der arbejdes med uld, kniplinger, orkis og meget andet. Er vi mange deler vi os i to hold til henholdsvis rundvisning og eftermiddagskaffe med kringle og lagkage, som enten nydes ude i flot vejr, eller inde i salen. Udflugten gennemføres ved minimum 25 deltagere

Billetter a 200 kr. kan købes på Birkebo mandag den 8. juli kl. 11-13, tirsdag den 9. kl. 14-16 og onsdag den 10. kl. 10 - 12

Der er begrænset plads i bussen, så det er efter først til mølle-princippet. Det er muligt at medbringe rollator, som dog ikke kan medtages i husene på museet, men så støtter vi hinanden.  Vel mødt!!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025