Udstillingen fortæller historien om de gamle teglværker, som i perioden fra 1781 til 1969 har været i drift i arkivets dækningsområde. Udstillingen åbner den 26.01.2015 kl. 14.00 og kan året ud besøges i arkivets åbningstid. Forfatterne til bogen ”Danmarks teglværker – Horsens kommune” Verner Bjerge og Jacob Hanquist vil være til stede ved åbningen af udstillingen og svarer på spørgsmål om stemplede sten og teglværkernes historie. Endvidere er inviteret tømrermester Jens Aksel Pedersen Hovedgård Teglværk, fhv. murermester Svend Aage Juul Sørensen Hovedgård og landmand Hans Peter Pedersen Østbirk, der ligesom førnævnte forfattere har bidraget med information og materialer til udstillingen.
Historien om teglværkerne er fra dengang da ”Hunde” var fejlbrændte sammensmeltede sten. ”Nu kan du gå i hundene” var oprindeligt et straffemiddel. Det betød, at den teglværksarbejder, der havde forset sig, måtte gå ud på teglværkets affaldsplads til alle murbrokkerne og banke de sammensmeltede sten fra hinanden. De kunne så måske bruges som klinker, men det var et meget hårdt og ubehageligt arbejde. På udstillingen vises nogle ”Hunde” fra Hovedgård Teglværk.
Udstillingen skildrer en del af vores fælles kulturarv i lokalområderne Hovedgård, Gedved, Østbirk og Lundum. Det er teglværkerne: Stenbjerggård Teglværk, Kattrup Teglværk, Lundum Teglværk, Dalsgård Teglværk, Keilstrupgård Teglværk, Hovedgård Teglværk, Sandvad Teglværk, Vestbirk Teglværk, Urup Teglværk og Nydamsgård Teglværk.
Danmark er rigt på ler, og på plancher vises, hvordan ler bliver til mursten i gamle dage. Endvidere fortælles historien om de enkelte teglværker, deres ejere og dens arbejdere og arbejdsforholdene på teglværkerne.
I udstillingen indgår også en omtale af de første teglværker i Danmark. De kom til landet i 1100 tallet. Et af de første teglstensbyggerier var Valdemarsmuren i grænsevolden Dannevirke. Den blev bygget af ”bagte sten” af kong Valdemar den store (1131-1182). I de følgende århundreder var det kirke- og slotsbyggerierne, der blev opført af munkesten.
På udstillingen vises både normale mursten og munkesten. Munkesten er en del større end de normalsten, der i dag bruges til at bygge huse. Men munkesten fremstilles forsat i et begrænset antal til vedligeholdelse af gamle bygninger.
Det fortælles, at der gennem tiderne har eksisteret mange teglværker i Danmark, næsten 3.000 (Slesvig medtaget). I året 1830 var der 984 teglværker i Danmark. I 1960 var der 225 teglværker i Danmark. I dag er der kun 14 producerende teglværker tilbage og af de nævnte 10 teglværker i lokalområdet er der ingen tilbage.
Udstillingen giver også et billede af de forskellige typer teglværker. På mange af de små bondeteglgårde blev der typisk kun produceret sten i få år og mest til eget brug. Det skete i forbindelse med, at gårdene blev udflyttet efter landboreformerne (ca. 1750-1814). Herudover var der godsteglværkerne og byteglværkerne, samt teglværkerne ved stationsbyerne. Men det var kun byteglværkerne i og omkring Horsens, der blev store og industrielle producenter i takt med, at byen Horsens voksede.
Opfindelsen af et ikke brændbart materiale som mursten med identiske mål, der kan stables som legoklodser, medførte en bedre og mere holdbar byggemetode. Det var således teglværkerne, der var årsag til, at vi skiftede fra at bygge i bindingsværk til at bygge huse af mursten. Skiftet var begyndt tidligere, men det blev landsdækkende under industrialiseringen i Danmark, der foregik over ca. 150 år fra midten af 1800-tallet til anden halvdel af 1900-tallet.
Der fortælles om arbejdsforholdene på teglværkerne, som tidligere var et meget barsk og hårdt manuelt knokkelarbejde. En teglværksarbejder skulle transportere mange sten i timen for at holde en dagløn. Ovnarbejdet i den varme ”ende” af ovnen, hvor de brændte sten blev udtaget, var også slemt. Her svedte arbejderen dobbelt pga. af restvarmen fra ovnen og de brændte mursten.
Med til historien om arbejdsforholdene hører også arbejdstiden. I 1896 var den daglige arbejdstid på et teglværk normalt på 12 timer (også om lørdagen). I 1910 var arbejdstiden på 10½ time og først i 1919 blev den på 48 timer. Så sent som i 1959 blev arbejdstiden ændret til 45 timer.
Der er også medtaget eksempler på aflønningen af teglværksarbejderne. I 1930 lå en teglværksarbejders løn på omkring 40 kr. om ugen. Understøttelsen for en arbejdsløs familie i 1930’erne var på 8 kroner om ugen. Det bemærkes, at arbejdsløsheden i 1932 var på 32 %.
På udstillingen kan de besøgende også opleve en unikt gammel slidt trillebør af træ m/ jernhjul. Den har kørt på Hovedgård teglværk og har bl.a. været anvendt til at transportere kul på ringovnens brænderloft. Et låg til et af de store indfyringshullerne til ringovnen på Hovedgård Teglværk er også medtaget.
Fra Hovedgård Teglværk vises og beskrives endvidere forskelige teglprodukter bl.a. røde og gule mursten, skorstenssten, halvbuede hjørnesten og tagsten. Fra Sandvad Teglværk vises en munkesten og et drænrør.
Der er også medtaget eksempler på stemplede mursten, gulvsten, tagsten og drænrør samt træforme til håndlavede sten, dekorationssten og drænrør.
Herudover er der blevet plads til at fortælle om og vise nogle almindeligt anvendte murerredskaber. Det drejer sig om murspade, stenbrædt, pudsebrædt og murske.
Som noget helt ekstraordinært har arkivet også medtaget et udsnit af originaltegningen fra 1872 til ringovnen på Horsens Kalkværk. Tegningen er tegnet og signeret af tyskere Friedrich Eduard Hoffmann, der i 1858 opfandt ringovnen.
På udstillingen vises også en videofilm, hvor man kan opleve produktionen af håndlavede mur- og tagsten på Bygholm Teglværk i 1993. Teglværket produktionen af mur – og tagsten begyndte i middelalderen og sluttede i 1996.
- Det er gratis at besøge udstilling og alle er velkomne på arkivet, siger arkivleder Karina Christensen. Udstillingen på Gedved Egnsarkiv, Gedvedhus, Kirkevej 5A, Gedved er åben i åbningstiden året ud, mandage fra kl. 13.00 til 17.30.
Foto: Hovedgård Teglværk omkring 1950. I midten ses ringovnen med den 40 m høje skorsten.
Skorstenen blev lagt ned ved en sprængning i 1983.Til højre for skorsten ses en 25 m høj vindmølle, der producerede el til belysning (110 volt)og drev vandpumpen indtil 1947, hvor den blev erstattet af indlagt elektricitet 220/380 volt fra Hovedgård & Omegns Højspændingsanlæg.
Hovedgård Teglværket var i drift fra 1850’erne til 1969.
