
Med en voldsomt populær profil på de sociale medier har Uffe Holm placeret sig selv som en af Danmarks største influencers på Instagram. Uffe er jo kendt for at stikke næsen frem, og når man gør det, bliver man ind imellem kørt midtover. Det har fx affødt, at Uffe har cykelhjelm på nærmest 24/7.
Henover ca. 90 minutter vil du blive vældigt underholdt med Uffe Holms liv på de sociale medier. Er du en del af Fortnite-generationen, bliver du uendeligt klog. Er du for gammel og nåede aldrig med på Fortnite-bølgen, bliver du mindst lige så klog. Og den berømte ytringsfrihed bliver testet undervejs, når Uffe tager fat i alle de trolls, der sidder bag skærmen og gemmer sig – og har et sygt behov for at sige deres mening. Om alt.
Kort sagt kan du glæde dig til et festfyrværkeri af et stand-up-show på Horsens Ny Teater. Årets mandags-boost kunne man kalde det. Men det gør Uffe Holm ikke. Han kalder det INSTACHAMP. INSTACHAMP bliver showet, som du ikke kommer igennem 2019 uden at se. Eller – jo, det gør du måske nok, men det bliver bare ikke nær så sjovt, hvis du misser det.