Unge, der uddannes i Horsens, bliver i Horsens



De studerende i Horsens har ikke travlt med at flytte fra området, når de er færdige med en videregående uddannelse i byen. En ny undersøgelse fra Danske Erhvervsakademier viser, at 79 procent af de unge, der har taget en videregående uddannelse på Erhvervsakademi Dania i Horsens i 2013, stadig bor i byen eller i oplandet i 2015.
”Undersøgelsen viser, at hvis erhvervslivet i Horsens skal have uddannet personale, så er det vigtigt at de unge kan uddanne sig i Horsens,” siger analytiker fra Danske Erhvervsakademier, Alexander Nepper, der har lavet analysen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
”Tallene viser også, at hvis først de unge tager til Aarhus eller København for at studere, så kommer de ikke tilbage til Horsens,” fortsætter han.

Dimittender får job og bliver boende
På Erhvervsakademi Dania vækker tallene begejstring.

”Vi er glade for at se sådan en undersøgelse. Det er et godt argument for at have regionale videregående uddannelser og i fremtiden forhåbentlig flere,” siger Danias campuschef i Horsens, Annette Poulsen.
Hun mener, at årsagen til, at mange bliver boende i området skyldes den obligatoriske praktikperiode i lokale virksomheder og et godt samarbejde med erhvervslivet.
”Vores uddannelse passer til de arbejdspladser, vi har i området. Virksomhederne har behov for dem, vi uddanner og er generelt interesserede i at have dem i praktik og interesseret i at ansætte dem, når de er færdige med uddannelsen. En væsentlig forudsætning for, at de unge bliver boende er, at de finder et job. Derfor skal der være en balance mellem de uddannelser, vi udbyder, og så de job, erhvervslivet tilbyder,” siger hun og påpeger, at 89 procent af alle dimittender fra erhvervsakademierne er i job inden for det første år.
I alt blev 79 procent af Dania-dimittenderne fra 2013 boende i dækningsområdet samt omgrænsende kommuner, mens det for hele landet er 74 procent.

enlightenedKlik her, bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook og få nyhederne på din væg!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025