Vækstudspil til gavn for ansatte og virksomheder



Dansk Folkeparti vil med nyt vækstudspil bruge 1 milliard kr.  målrettet på at skabe bedre betingelser for vækst og beskæftigelse i en række af de erhverv, der har skabt flest job herhjemme de seneste 10 år - og har potentiale til at skabe endnu flere.

Det drejer sig blandt andet om iværksætteri, turisme, produktion i Danmark og international konkurrence især indenfor de maritime erhverv.

Opfindere og iværksættere skal have bedre vilkår. Det skal være lettere af skaffe kapital til at starte og udvikle virksomheder, og vi skal have langt flere danske børsnoteringer. Det er et område, hvor Danmark sakker langt agterud i forhold til flere af vores nabolande.

Vi skal fjerne en række afgifter bl.a. NOx-afgiften, som er skadelig for især danske produktionsvirksomheder, emballageafgiften på returpantbelagt emballage og sløjfe den planlagte stigning af chokolade- og sukkerafgiften, som først og fremmest har medført øget grænsehandel.

En vigtig del af DF’s udspil handler om turismesektoren. Dansk turisme boomer i disse år. Men konkurrencen om turisterne er hård. Dansk turisme er ansvarlig for 115.000 arbejdspladser og en omsætning på ca. 95 mia. kr. Det er mange mennesker og mange penge. Ja, faktisk udgjorde turismeindtægterne 3,6 pct. af den samlede danske eksport i 2014. Og der er vel at mærke tale om job, der ikke bare kan flyttes til billigere lande.

Og job, som for en stor dels vedkommende findes i de mere tyndt befolkede dele af landet, og som også kan give mennesker uden lange uddannelser mulighed for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Med vores udspil vil fradraget for sommerhusudlejning blive hævet til 30.000 kr. og en række afgifts- og regelændringer vil give hoteller og campingpladser mulighed for at konkurrere på mere lige vilkår med konkurrenterne i omkringliggende lande.

Udspillet er fuldt finansieret ved at hæve selskabsskatten med én procent. Det er ikke hospitaler og skoler, som skal betale for bedre vilkår til erhvervslivet. Med DF’s udspil kommer virksomhederne til at betale en smule mere i selskabsskat, men får til gengæld lavere afgifter for 577 millioner og mindre bureaukrati.

Samlet set tror jeg på, at det vil betyde mere vækst og flere nye jobs til gavn for Danmark. Jeg håber på opbakning fra de andre partier i Folketinget.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025