
(Arkivfoto)
Det skyldes, at Vejdirektoratet er i gang med at udlægge ny asfalt på dét, der for mange festivalgæster vil være hovedfærdselsåren til festivalen, nemlig E45 Østjyske Motorvej omkring Skanderborg.
Af samme grund vil vejnettet være præget af trængsel fra om morgenen til midt på eftermiddagen Og Vejdirektoratet forventer især risiko for kødannelser på E45 ved frakørslerne til Ejer Bavnehøj.
Vejdirektoratet opfordrer både gæsterne til Smukfest og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til rejsen og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.
”Der bliver tale om en dag med ekstraordinære trafikale omstændigheder ved Skanderborg og Ejer Bavnehøj som følge af Smukfest,” siger afdelingsleder Søren Carlsen Kjemtrup fra Vejdirektoratet. ”Både den kollektive trafik og privatbilismen bliver berørt. Vi kan dog hjælpe hinanden med at komme bedst muligt frem ved at følge Vejdirektoratets køreråd.”
Besøgende der skal til Smukfest
Kør i god tid. Trafikken vil være påvirket mellem kl. 06 og 14, og Vejdirektoratet forventer ekstra rejsetid med størst risiko for kødannelser mellem kl. 09 og 12.
Kommer du nord fra, skal du afsætte mellem ti og tyve minutters ekstra rejsetid i forbindelse med vejarbejdet med udlægning af ny asfalt på E45 Østjyske Motorvej ved Skanderborg.
Slå navigationen fra og kør efter de gule skilte i området med teksten ’Smukfest’
Hold dig orienteret mens du kører. Hav for eksempel appen Trafikinfo åben, så den læser nyheder og akutte hændelser op for dig.
Hør radio og få meldingerne fra DR P4 Trafik
Vær opmærksom på, at sydgående trafik på Aarhus Syd Motorvejen i weekenden skal ud på en omkørsel. Hold øje med skiltningen.
Andre trafikanter
Forvent kødannelser på E45 mellem Skanderborg og Ejer Bavnehøj. Trafikken vil være påvirket mellem 06-14. Risikoen for kødannelser er størst mellem kl. 09-12.
Søg aktuel trafikinformation inden du kører ud, for eksempel på trafikinfo.dk eller i appen Trafikinfo. Begge steder kan du også høre seneste meldinger fra DR P4 Trafik.
Hold dig orienteret mens du kører. Hav for eksempel appen Trafikinfo åben, så den læser nyheder og akutte hændelser op for dig eller hør radio og få meldingerne fra DR P4 Trafik.
Rejsende med kollektiv trafik
Der vil være omlægninger af busruterne i området
Tjek Rejseplanen og Midttrafik hjemmeside - https://www.midttrafik.dk/koreplaner/bus-til-arrangementer/smukfest-201…