”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker”. Sådan står der i den danske grundlovs paragraf 77, og de fleste herhjemme vil givetvis også betragte retten til ytringsfrihed som noget af det, der er med til at definere vores land.
Også forsamlingsfriheden og retten til selv at vælge og praktisere religion står centralt i grundloven, og i årtier har disse rettigheder været en del af vores demokratiske fundament. De er udtryk for en lang og stærk tradition, som mange af os i dag tager for givet.
Men i forbindelse med Institut for Menneskerettigheders årlige oversigt over menneskerettighedssituationen i Danmark, som vi netop har offentliggjort, peger eksempler fra det forgangne år dog på, at vi alligevel ikke altid kan tage vores rettigheder helt for givet.
Et af disse eksempler er fra marts 2016, hvor et politisk flertal aftalte en række tiltag specifikt rettet mod ”religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier”.
Baggrunden var en tv-udsendelse, der satte fokus på, hvordan der i nogle moskeer i Aarhus-området prædikes i strid med dansk lovgivning. Efterfølgende besluttede Christiansborg, at visse religiøse ytringer skal kunne kriminaliseres - også selv om de er ytret i private sammenhænge.
Der er ingen tvivl om, at tv-udsendelsen viste forhold, som man kun kan tage afstand fra.
Men det er også vigtigt at holde fast i, at menneskerettighederne gælder for os alle - også for dem, vi ikke kan lide. Det er paradoksalt at gøre indgreb i grundlæggende, demokratiske rettigheder ud fra en begrundelse om, at personerne spreder anti-demokratiske værdier.
Samtidig er det et markant skridt at gå her i Danmark, hvor vi jo netop traditionelt set har værnet højt om disse rettigheder.
For når vi vil beskytte vores samfund mod udemokratiske kræfter, skal vi være varsomme med ikke i samme omgang at give køb på nogle af de rettigheder, som vi betragter som fundamentale for det åbne og demokratiske Danmark, vi holder af.
Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!
