
Borgere, klubber og foreninger får nemmere ved at finde hinanden.
Alle kommunens foreninger og klubber har mulighed for at profilere sig via Horsens Kommunes Fritidsportal. På Fritidsportalen findes information om foreninger og klubber uanset om du er til løb, rollespil eller spejder. Her er beskrivelser og kontaktoplysninger på klubber og foreninger i Horsens Kommune samt oversigt over deres fysiske placering i kommunen.
Derudover forefindes også en oversigt over Horsens Kommunes mange forskellige idræts- og aktivitetsfaciliteter, uanset om du vil ud og være aktiv nu og her, eller du er til mere organiserede fritidsaktiviteter i klub eller forening.
- Med Fritidsportalen gør Horsens Kommune det nemmere for vores borgere, klubber og foreninger at finde hinanden. Vores fokus er, at borgerne bliver mere aktive, og på Fritidsportalen har alle borgere et redskab, til at finde rammerne for det man interesserer sig for uanset om det er sport, religiøse foreninger eller forskellige hobbyformer, udtaler Henrik Koch der er Fritidskonsulent i Horsens Kommune.
Alle informationer kan findes på www.fritid.horsens.dk.