Spænd skøjterne!



De næste tre måneder er der - om vejret vil - lagt op til skøjteløb og -leg på Rådhustorvet for tredje år i træk. Skøjtebanen, som i år er blevet en smule større end sidste år, åbnes med fest og farver fredag den 27. november kl. 15.15 af borgmester Peter Sørensen og et kunstskøjteshow fra CIF i Aarhus med både nisser og eventyrfigurer. Musikskolens Big Band giver derefter koncert, bl.a. med en skøjte-boogie woogie på programmet!
 Sæsonåbningen markeres med gratis skøjteudlån på åbningsdagen, og derefter og til og med februar måned vil man kunne leje skøjter for 40 kr. Man er også velkommen til at stå på egne skøjter, og skøjtebanens personale tilbyder slibning for bare 50 kr.
 Skøjtebane-bodens åbningstider er mandag-fredag kl. 12-18 og lørdag-søndag kl. 11-18. Eneste planlagte lukkedage er 24.-26. og 31. december samt 1. januar.
 Dog kan vejret, som det er set tidligere, spille de skøjteglade et puds. Er det regnvejr og 7-10 grader vil banen blive lukket af. Skøjtebanen køles fra en kompressor. Varmen fra denne genindvindes til Rådhusets varmeanlæg.

Horsens Kommune har endvidere skøjtebaner i Bygholm Park, i den kommunale del af Ring Skov i Brædstrup og ved Digterparken i Østbirk. Skøjtebanen i Brædstrup er et naturligt vådområde, mens banerne i Bygholm Park og Østbirk er baner som overrisles, når frostvejret er til det. Færdsel på banerne sker på eget ansvar, på www.horsens.dk/skoejtebanen kan man se om banerne er åbne og deres tilstand opdateres løbende i skøjtesæsonen.

winkFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025