Vinter wellness uden beregning - Store Vinterbadedag i Nedenskov sø



De fleste af os nøjes på denne årstid med at bade indendørs og med varmt vand, men nogle stærke viljefaste personer tager hver morgen en tur til en af søerne i vores område og sænker deres krop ned i det kolde vand.

Ifølge de inkarnerede vinterbadere er gyset ved det kolde vand med til at sætte turbo på blodomløbet, og det er rent velvære, når man efter kort tid igen har fødderne på fast grund - specielt hvis der er en sauna eller et varmt vildmarksbad klar til at hoppe i. Den slags er nemlig vinter wellness fra øverste hylde.

Så igen i år vil Vestbirk Kanolaug arrangere Store Vinterbadedag, for, som Jenny Bilberg fra Vestbirk Kanolaug udtaler at give flere den fantastiske følelse af friskhed som et vinterbad giver.

Vi tænder op i vildmarksbad, udendørs sauna og bål og skaber rammerne for en skøn vinterdag ved Nedenskov sø – der er ingen undskyldning for IKKE at hoppe i søen, siger Jenny Bilberg 

Vi sørger for, at du kan få varmen bagefter, enten i den mobile sauna, eller vildmarksbadet. Der vil være også mulighed for at købe varme pølser fra grillen, kaffe eller varm kakao samt kolde øl fra kanobaren. Alle er velkomne på OE-pladsen på vestsiden af Nedenskov sø, og det gratis at deltage, fortæller Jenny. 

Det eneste, vi ikke kan garantere, er is på vandet, men vi håber, det er dejligt koldt lørdag 4. februar fra 13 – 16 slutter Jenny.

pebo
 

Lignende artikler

pebo

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024