
Fire virksomheder i Nordvestjylland inviterer de unge og deres forældre inden for, for at vise hvilke jobmuligheder uddannelsen til industritekniker giver.
Det relativt nyetablerede Supportteam for Industriteknikeruddannelsen ved Learnmark Horsens er allerede godt på vej med en række initiativer for at lokke flere unge ind på uddannelsen.
Senest har Supportteamet i oktober deltaget i uddannelsesmessen i Forum Horsens med stor succes. Hans Lønborg Jensen, sekretariatschef hos Learnmark Horsens: – Vi oplevede rigtig stor søgning til standen, så vi vurderer umiddelbart, at vi fik skabt et rigtig godt kendskab til uddannelsen – og ikke mindst fik rykket nogle unge mennesker i retning af uddannelsen.
På Supportteamets næste møde den 7. december er borgmester i Horsens, Peter Sørensen inviteret, hvor han bliver præsenteret for nogle af de tiltag, som er i støbeskeen – og som man håber på kommunens opbakning til.
Roadshow skal udbrede kendskabet til industriteknikeruddannelsen
Det er planen, at Supportteamet laver et roadshow i januar-februar, hvor alle grundskoler i Horsens og omegn aflægges et besøg.
En gruppe af industriteknikerlærlinge får selskab af formand for Supportteamet Claus Pedersen (Vagn Pedersen Maskinfabrik) og Henning Dam (Flextek A/S). der sammen vil fortælle om uddannelsen, suppleret af en ministand med robot fra Flextek, videoer og produktionsemner. Eleverne får således rig lejlighed til at stille spørgsmål og få et godt indblik i uddannelsen gennem andre unge mennesker.
Claus Pedersen, formand for Supporteam for Industriteknikeruddannelsen ved Learnmark Horsens: - Vi håber, at såvel kommunen og skolerne i Horsens er med på idéen og har forståelse for nødvendigheden af, at der skal gøres noget – og at vi i fællesskab kan gøre en forskel.
Planen er desuden at gennemføre et tilsvarende arrangement i Hedensted Kommune, hvor Supportteamet ventes at have lokal opbakning ved byrådspolitiker Steen Christensen, der er salgschef og partner i Metalmaskiner A/S i Horsens, der også en del af Supportteamet.