Virksomhederne vil VIAs studerende i Horsens



Company Dating er et forum, hvor virksomheder og studerende møder hinanden, skaber netværk og får mulighed for at se hinanden an. Formålet for virksomhederne er at finde kvalificerede kandidater til praktikophold, studiejobs og fuldtidsjobs.
 Career Service Centre på VIA Campus Horsens arrangerer Company Dating. De oplever en stor interesse blandt lokale, regionale og landsdækkende virksomheder for at deltage. Virksomhederne er nemlig blevet bevidste om, at de kan finde kompetente praktikanter, studentermedhjælpere og dimittender på VIA i Horsens, hvor der er mange fagligheder og nationaliteter repræsenteret.

Lysten og viljen til at engagere sig
Der er virksomheder i alle størrelser og fra mange brancher repræsenteret til Company Dating. Det skal være med til at give de studerende en god mulighed for at få en forståelse for, hvilke type virksomheder, de selv ønsker at arbejde i.
 Men for at få foden inden for i drømme-virksomheden kræver det, at de studerende er bevidste om, hvad de kan tilbyde, at de har skrevet et godt cv og at de er forberedte på mødet med virksomhederne, understreger Michelle Ros, konsulent i VIA Erhvervs Career Service Centre:
 - Et af succeskriterierne for Company Dating er, at de studerende møder velforberedt op. For det gør en forskel for virksomhederne, at de studerende både er fagligt velfunderede og at de udstråler lysten og viljen til at engagere sig.

En god fornemmelse at virksomhederne er interesserede
Behnam Pariz, der studerer på maskiningeniøruddannelsen på fjerde semester, var en af de studerende, som havde set frem til at møde forskellige virksomheder til Company Dating-arrangementet:
 - Jeg skal i praktik i næste semester, så det her er en rigtig god mulighed for mig til at lære nogle virksomheder at kende og finde ud af, om de søger praktikanter. Company Dating giver mig mulighed for at præsentere mig på en uformel måde, og det er jeg glad for, siger Behnam Pariz og fortsætter:
 - For at gøre indtryk, har jeg taget mit cv med, og jeg har allerede fået delt flere eksemplarer ud. Og det er en god fornemmelse, at virksomhederne virker interesserede i hvad jeg kan, og hvad jeg evt. kan byde ind med i et praktikforløb.

Skal besætte fem praktikstillinger
Dansk IngeniørService A/S mødte op til Company Dating med forventning om at få besat fem praktikstillinger. Virksomheden har tidligere haft held med at rekruttere praktikanter blandt VIAs studerende, og de har flere fastansatte som også er uddannet fra VIA i Horsens:
 - Vi har flere gange før deltaget i Company Dating, og vi plejer at møde nogle dygtige potentielle praktikanter blandt de studerende her på Campus Horsens. Det giver os en god mulighed for at få en uformel og afslappet 1:1-dialog med de studerende, forklarer Pia Amby Christensen fra Dansk IngeniørService A/S og slutter:
 - Det er godt at få sat ansigt på nogle af de studerende. Så kender vi dem, når vi skal læse deres ansøgninger. Det gør det lettere for os, når vi skal udvælge de kandidater, der er bedst matcher vores forventninger.

winkFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025