45 familier modtog julehjælp fra Røde Kors Horsens Nord



Mandelgaverne bliver pakket i julepapir – en opgave som Karen Mortensen og Kirsten Nielsen tog sig af, da frivillige i Røde Kors Horsens Nord indtog Sattrup Forsamlingshus og gjorde de 45 julehjælpskasser klar med alt til en klassisk dansk julemiddag og -frokost.

Torsdag før jul kørte en halv snes Røde kors-frivillige rundt til 45 familier i Horsens Nord-området med en kasse med madvarer til en julemiddag og efterfølgende frokost.

Af Gudrun Andreasen

Det var frivillige fra den lokale Røde Kors-afdeling, der fulgte op på en mangeårig tradition med at sørge for julehjælp i form af fødevarer.

Foruden fødevarer var der på forhånd uddelt gavekort, så familierne har kunnet købe gaver til børnene i familien. I kasserne var der også en ekstra gave i form af en kasse LEGO-klodser, som var doneret af LOGO-koncernen, ligesom også AC Horsens har bidraget med lidt ekstra til indholdet i julehjælpen.

Pakning og udkørsel af julehjælpen er en opgave, som mange frivillige gerne afsætter nogle timer til. Som bevis på, at Røde Kors-folkene har gjort meget ud af julehjælpen, var der også en mandelgave plus en smuttet mandel til risalamanden med i hver eneste julekasse.

Røde Kors Horsens Nord dækker de gamle Gedved og Brædstrup kommuner samt Lund og Hansted-Egebjerg områderne.
 

Lignende artikler

Gudrun Andreasen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024