
Søvind kirke (Fotomanipulation af Jørn Kildall)
Omkostningerne til strøm og varme rammer os alle – også kirker og sognehuse. For at spare har de fire menighedsråd i Voer Herreds Pastorat blevet enige om, at gennemføre en række tiltag som hjælper på dette.
De 4 menighedsråd i Voer Herreds Pastorat, Kattrup – Tolstrup, Ørridslev, Vedslet og Gangsted – Søvind menighedsråd, er i fællesskab blevet enige om følgende energioptimeringer for den kommende vinterperiode.
- Udendørsbelysning af vores 6 kirker begrænses til perioden fra d. 23. december 2022 til og med d. 6. januar 2023 i tidsrummet fra kl. 16.00 til 23.00. Vi ønsker med denne belysning at markere og fejre højtiden med Jesus fødsel og bibringe lys og håb for alle.
- Komforttemperaturen i vores 4 sognehuse nedsættes til 19 grader.
- Opvarmningen i kirkerne i forbindelse med kirkelige handlinger sættes til maksimalt 19 grader.
- De lokationer, hvor glødepærer endnu ikke er skiftet til LED-pærer, iværksættes udskiftning løbende.
- Øvrige anbefalinger fra Energistyrelsen til energioptimering for offentlige bygninger følges som tidligere praktiseret. Dvs. øget fokus fra både ansatte og frivillige på: Husk at slukke lyset, sluk for elektriske apparater ved endt arbejdsdag, spar på det varme vand osv.
Vi ønsker med denne offentliggørelse at udvise ansvarlighed og åbenhed i en økonomisk svær tid for alle.
På Voer Herreds Pastorats vegne,
Karin Andersen, fmd. Ørridslev menighedsråd
Jan Veggebro, fmd. Vedslet menighedsråd
Niels Anders Lund Svendsen, fmd. Kattrup – Tolstrup menighedsråd
Jakob Jakobsen, fmd. Gangsted – Søvind menighedsråd