Fællesspisning til nytårskur i Østbirk



Mandag den 12. januar inviterer Østbirk Borgerforening til den nye tradtion - nytårskuren.
 Fællesspisning for hele familien krydret med underholdning med stort ”L” som i lokal.
 Eleverne fra Vestbirk Friskoles 8. årgang har forberedt et særligt nytårsindslag med interviews af lokale om deres 2014 og ønskerne for næste år. Her møder vi bl.a. Lone Buhl Pedersen, Helle Thuesen, Else Thomsen og mange flere, når de friske elever er rundt med videkameraet og mikrofonen.

Heitmann & Købmand - 2 kolde fra kassen
Årets musikalske underholdning er lagt i hænderne på  Heitmann & Købmand, der leverer varen med varme og spilleglæde.
 Hår på brystet! Ikke voldsomt. Og dog, for med mange års erfaring på de skrå brædder, i forskellige orkesterkonstellationer, er der bygget en del på gennem årene.
 Mogens Heitmann og Bent ”Købmand” Jensen har bestemt ikke trukket stikket, på trods af de mange år på bagen.
 Stikket er til gengæld denne aften trukket ud af de lidt større anlæg, til sådan en hyggelig og intim aften, hvor det er de halvakustiske guitarer, der bliver anvendt.
 Med guitar og sang fra begge musikere, er der lagt op til en hyggelig aften, hvor der vil blive spillet numre fra den kendte populære skuffe.
 Det vil blive et udpluk fra et bredt repertoire, selvfølgelig for en hver smag. Fra Heitmann & Købmand vil der eksempelvis kunne høres numre fra kunstnere som Kim Larsen, Eagles, John Mogensen, Lilholt, Elvis, Roy Orbinson, Bamse, Creedence Clearwater Revial, Ricky Nelson og andre, bare for at tage et lille udpluk fra repertoiret fra de to som Østbirk Borgerforening har givet ”frie hænder” til aftenen.
 Festsalen på Birkebo danner rammen om nytårskuren, og husets køkken sørger for maden. Det hele starter kl. 18.00 - og børnene kan også være med. Der bliver nytårsskål og fællesspisning med plads til 80.
 Billetprisen for hele aftenen er 60,- kr. for voksne og 30,- for børn u/ 12 år for medlemmer af Østbirk Borgerforening. Ikke medlemmer  må betale hhv. 90,- og 45,- kr.
 Billetsalget er begyndt og billetter kan købes hos Østbirk Avis Østjydsk Avis, så længe der er plads ved bordene.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025