Foreningslivets sande superhelte



Tv: Gitte Gode Agersbæk, midten: Anette Bach Jensen, th: Jesper Sørensen

Horsens Svømmeklub lukkede dørene op for det store, traditionsrige og populære stævne i Aqua Forum Horsens, da det årlige Rema 1000 Cup skulle afvikles. Igen i år var populariteten ikke til at tage fejl af, da man i år blev nødsaget til at lukke for tilmeldingen før tid grundet for stor tilstrømning i forhold til kapaciteten. I løbet af weekenden skulle intet mindre end 455 svømmere fra hele landet i vandet, hvor 300 svømmere, officials og ledere overnattede på Langmarkskolen. 

Af Horsens Svømmeklub

For at et så stort og velsmurt arrangement kan løbe rundt for de mange svømmere, har man brug sande superhelte og mange superkræfter. Det var lige netop det de mange svømmere i løbet af weekenden var vidende til. Her var der i løbet af weekenden 4 overdommere, som styrede stævnet trygt og sikkert gennem stævnet sammen med deres 35 officials på kanten. Foruden de mange frivillige i svømmehallen, var der 100 hjælpeopgaver som skulle fordeles ud på Horsens Svømmeklubs mange frivillige, i form af praktiske og logistiske opgaver ved indkvartering, bespisning og overnatning. 

En af de tre stævneledere til stævnet, Jesper Sørensen udtaler: ”Stævnet løb over al forventning. Jeg har brugt utrolig mange timer optil stævnet sammen med den øvrige stævneledelse Gitte og Anette, for at få hele den store kabale af frivillige til at gå op, det er ikke kun stævneledelsen, men også et utal af andre frivillige som har brugt mange timer. Det har været en sand fornøjelse at mærke den opbakning fra alle de frivillige. ” 

Horsens Svømmeklubs cheftræner, Kirsten Detlef er også yderst tilfreds med den store frivillighed: ”Det er helt vildt hvad vore Rema 1000 Cup styregruppe har stået for i år. Jesper, Gitte, Anette og de andre frivillige har ikke blot sørget for at afholde et stævne, som giver godt i med penge i klubkassen, men også sørget for en kvalitet af stævneafvikling, overnatning og bespisning som er i topklasse. De får igen sat Horsens på Danmarks kortet. Vi har rigtig mange forældre i klubben som giver en hånd med, og stævner som kræver noget helt særligt. Disse ildsjæle er rygraden af vores forening. Heldigvis har vi mange ildsjæle i Horsens Svømmeklub”.

Horsens Svømmeklub ser allerede frem mod næste års udgave, hvor stævnet bliver større i form af det kommende 50 meter bassin, som vi kunne udvide stævnets kapacitet væsentligt.
 

Horsens svømmeklub

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024