Forskere og Politik



Min udmærkede kollega i Horsens Byråd, Jens Pedersen (V) skriver i et læserbrev i Horsens Folkeblad den 1. marts 2016, at ”forskere politiserer.” Det mener jeg nu ikke at de gør, forskerne bliver hele tiden fra politisk hold, og det både rød og blok, spurgt om hvilken effekt/resultat baseret på fakta udregninger de har, om det ene og det andet.
 Politikerne i blå blok har hele tiden set bort fra forskernes advarsler i forholdet til miljøet i den aktuelle landbrugspakke og gennemført denne også med konservativ hjælp. Nu nævner Jens Pedersen at en enkelt forsker har trukket dele af sine udsagn tilbage, og tillægger det enorm stor betydning.
 Men kære Jens, hvad så med alle de forskere som stadig er meget kritiske, har deres vurderinger slet ikke nogen betydning?
 Som lokalpolitiker vil jeg meget nødigt undvære den ekspertise og faglighed, der præsteres fra vores forvaltning og ansatte. Jeg tror det samme gælder de politikere som sidder i folketinget.
 Og det er de selvsamme universitetsuddannede mennesker, der sidder i statsadministrationen i Folketinget og i kommunerne, uanset om det er rød eller blå blok der sidder ved magten.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024