KLUMME - I mine unge år opholdt jeg mig som au pair i Frankrig. Sikkert underbetalt ud over alle grænser, når man lytter til dagens debat om velhaveres grove udnyttelse af billig arbejdskraft. Men jeg følte mig aldrig udnyttet, tværtimod. Den periode var en af mine mest lærerige.
Af Gudrun Andreasen
Fmd. f. Røde Kors Horsens Nord
Jeg var i næsten halvandet år fuldgyldigt medlem af en katolsk familie, og her var man ikke kun ”kultur-katolske”. Forældrene var sig meget bevidste om, at de også ifølge deres tro havde pligter over for deres medmennesker, der ikke havde helt samme muligheder. Og herigennem så jeg nogle af tilværelsens skyggesider.
Det, der var så meget anderledes dengang i forhold til nu, var, at deres hjælp ikke kun bestod i at sende penge. Da alt i den nødstedte familie, vi hjalp, ramlede, adopterede ”min” familie den 12-årige dreng, der var på vej ud i alt det, som normalt ender i institutionsophold og ungdomsfængsel, og han blev inkluderet i familien, der i forvejen bestod af seks børn. Det var ikke problemløst, og der fulgte mange kriser, men jeg ved også, at han stadig – efter over 50 år – er en del af ”min” familie.
I vores velfærdssamfund er vi os også vores ansvar bevidst, men vi betaler os fra forpligtelsen via skatten. Jeg vil ikke kritisere vores såkaldte velfærdssamfund, men vi kan jo konstatere, at det ikke løser alting. Unge kommer alligevel på afveje, ældre føler sig ensomme og rækken af mangler er stor.
Velfærd er ikke kun noget, der kan passes ind mellem klokken 8 og 15. Det, der mangler, er den humanitære del. Der hvor hjælpen ikke afhænger af hverken penge eller tid, og det er vi heldigvis blevet os mere bevidste om.
Derfor rækker samfundet nu ud efter det, der hedder ”civilsamfundet”. Civilsamfundet er alle de organisationer, der arbejder ud fra beskrevne humanitære formål, og alle medlemmerne bidrager frivilligt med den tid, de hver især kan afse til at hjælpe andre mennesker. Det er f.eks. Røde Kors, Ældresagen, Børns Vilkår, Mødrehjælpen. Men der er mange flere.
Denne efterspørgsel efter civilsamfunds organisationerne er forstærket de seneste år, og vi vil se den vokse endnu mere de kommende år. Derfor vil vi opleve en endnu stærkere efterspørgsel efter frivillige i de forskellige organisationer.
Jeg vil derfor slutte med en stærk opfordring til at melde sig som frivillig i de forskellige organisationer. Glæden ved at kunne gøre noget positivt for andre kommer tifold tilbage, når man oplever resultaterne af sin indsats.
I moderne sprog: det er en sikker win-win.
