Et lille, lokalt bryghus over for mægtige Carlsberg – og en forklaring på, hvorfor udfordringerne for Hornsyld Bryghus blev for store. Det er det meget usædvanlige emne, som Martin Rath Kronholm fra 3.e på Horsens Gymnasium har valgt at fordybe sig i i sit studieretningsprojekt (SRP), som han skriver i fagene historie og bioteknologi.
I den første af de to projektuger har han været en flittig gæst i arkiverne hos Industrimuseet. Her har han – som en anden forsker - har fået lov til at dykke ned i museets omfattende kildemateriale, hvoraf meget ikke har været brugt før. Og han ved godt, at hans valg af emne og fremgangsmåde er usædvanlige i forhold til de fleste SRP-opgaver.
- Ja, jeg er nok lidt nørdet på den måde. Men historie interesserer mig, og det er sjovt at sidde på Industrimuseet, hvor dele af Hornsyld Bryghus er bygget op. Man bliver også ”høj” af at opdage en spændende kilde i en gammel, støvet arkivkasse og derefter finde ud af, at den ikke har været brugt før. Og så bliver det jo bestemt heller ikke ringere af, at jeg i min SRP kan kombinere min interesse for historie med bioteknologi. For mig er processerne i naturen og ved fremstilling af fødevarer mere interessante end den bioteknologi, der har med sygdomme at gøre, siger Martin Rath Kronholm.
Det er usædvanligt, at en gymnasieelev på denne måde forsker i et emne, som ikke i forvejen er velbeskrevet, understreger hans historielærer Anne-Sofie Paaske.
- De fleste SRP-opgaver beskæftiger sig med velkendte emner. Her er Martin på helt ny grund, hvor han selv er på ”skattejagt” på Industrimuseet og finder de oplysninger, han skal bruge, og på den måde er hans arbejde en slags primær forskning. Samtidig er det herligt at opleve den hjælp og imødekommenhed, Industrimuseet og inspektør David Holt Olsen har udvist hele vejen igennem, siger hun.
Anne-Sofie Paaske kan også fortælle, at Martins SRP har inspireret til et besøg på Industrimuseet med 2.e, som netop har brygget øl i bioteknologi.
Martin Rath Kronholm får skabt en fin sammenhæng mellem historie og bioteknologi i sin forklaring på, hvorfor Hornsyld Bryghus måtte dreje nøglen om i 1975.
- Hornsyld Bryghus lavede kun hvidtøl, som er overgæret. De havde ikke ressourcerne til at lave den biokemiske proces, der skal til for at undergære øllen, så den bliver en klassisk pilsner, på samme måde som Carlsberg kunne – og det var medvirkende til, at det lille lokale bryghus som så mange andre små landbryggerier ikke kunne overleve, forklarer Martin Rath Kronholm.
Han skal aflevere den færdige opgave senest på fredag den 19. december om formiddagen.
