Et godt tilbud til håndværker



Brugen af den digitale selvbetjeningsløsning giver kvalitetssikring både i forhold til os selv som virksomhed og til kommunen, siger bygningskonstruktør Jakob Skrydstrup, Milton Huse A/S i Horsens.

Skal du have installeret jordvarme? Eller sløjfet en olietank?
 Vejen til ansøgninger på natur- og miljøområdet er blevet væsentlig nemmere takket være den digitale selvbetjeningsløsning Byg og Miljø.
 Og skulle nogle være usikre på, hvordan man udfylder ansøgningerne digitalt, er der hjælp at hente på fyraftensmøder og efteruddannelseskurser.
 - Selvom det ikke er obligatorisk at ansøge digitalt på miljøområdet, så har Horsens Kommune truffet en administrativ beslutning om, at det er den vej, vi går. Men professionelle byggefolk – og borgere for den sags skyld – skal ikke bekymre sig. Der vil først i det nye år blive arrangeret fyraftensmøder og efteruddannelsesdage om brugen af selvbetjeningsløsningerne, så alle kan føle sig godt klædt på. På møderne får deltagerne desuden mulighed for at erfaringsudveksle og på den måde dygtiggøre sig i brugen af dem, siger Tina Stabell Olesen, Byg og Erhverv.
 Hun tilføjer, at indførelsen af den digitale miljødel sker for at effektivisere arbejdsgangene til gavn for mere borgerbetjening på andre områder.
 Ifølge bygningskonstruktør Jakob Skrydstrup, Milton Huse A/S er byggeansøgningerne blevet væsentligt nemmere at udfylde nu, hvor det foregår digitalt:
 - Tidligere brugte vi en del tid på at finde relevante oplysninger på andre kommuners hjemmesider. Men med den digitale løsning er skemaerne ens for alle kommuner, hvilket gør det væsentligt nemmere. Samtidig sikrer brugen af selvbetjeningsløsningen også, at vi husker at udfylde alle relevante punkter i ansøgningen.
 Indtil videre omfatter miljødelen af Byg og Miljø ansøgninger i forbindelse med etablering af jordvarme, vandindvinding, anmeldelse eller sløjfning af olietanke, dispensationer i natur og forespørgsler, tilslutning eller udledning af overfladevand eller spildevand.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025