Turboweekend



I 2015 er Kulisselageret og Horsens Ny Teater gået sammen om at arrangere koncert med Rasmus Walter, og nu kan de igen i fællesskab melde et populært koncertnavn ud.
 Turboweekend har givet adskillige koncerter på Kulisselageret siden de debuterede i 2007.
 - Efterspørgslen er vokset, hver gang vi har haft Turboweekend på besøg på Kulisselageret. De sidste par gange har vi præsenteret dem på Fængslet, hhv. i Snedkeriet og på Stoneass Festival, og nu er tiden kommet, til at de skal optræde på Horsens Ny Teaters store scene, som vil kunne huse endnu flere koncertpublikummer end hidtil, fortæller Jeppe Vind fra Kulisselageret.

Nyt album og turne
Electrorock bandet Turboweekend, der består af Martin Petersen, Silas Bjerregaard, Morten Køie og Anders Stig Møller, udgiver i 2015 deres længe ventede fjerde album. Ved den lejlighed tager de på en stor turne, som starter i marts i Danmark og slutter i maj i Tyskland.
 Det anmelderroste band udgav i oktober 2014 forløberen for albummet, singlen Miles & Miles, som er blevet endnu et i rækken af radiohits for Turboweekend. Med Turboweekends efterhånden solide udvalg af sange og erfaring bag mikrofonerne, er forudsætningen for en god koncert så rigeligt til stede, så mon ikke publikum i Horsens kan glæde sig til den 4. april, når bandet spiller Horsens Ny Teater op.
 Koncerten lørdag den 4. april begynder kl.20.00.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025