Hovedgård Fjernvarme: Undgå et træls gebyr fra 1. januar 2024



Hovedgård Fjernvarme. (Foto: Anders Boll)

Hovedgård Fjernvarme er blevet pålagt et gebyr fra betalingsfirmaet Nets for hver modtaget betaling, som ikke foregår via Betalingsservice men via et manuelt brev med opkrævning til forbrugeren.

Af Hovedgård Fjernvarme. Foto: Anders Boll

De forbrugere, som ikke er tilmeldt Betalingsservice, vil således få pålagt et gebyr for hver betaling. Der er fire betalinger på et år plus måske en efterbetaling fra Årsopgørelsen. Gebyret bliver på et sted mellem 50 og 100 kr., så det kan blive til mange penge. Det præcise beløb bliver oplyst omkring den 1. december, når budget og priser for 2024 fastlægges af bestyrelsen.

Heldigvis kan man undgå det ved at tilmelde sin betaling til Betalingsservice allerede nu. Man kan selv gøre det over sin netbank eller man kan få banken til at hjælpe med det. Hvis der er behov for det, kan man også få hjælp og vejledning hos Hovedgård Fjernvarme.

Gebyrer er trælse – det synes vi også. Det gode er, at du selv kan undgå det.
 

Hovedgård Fjernevarme

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024