I præstegårdsskovens skønhed mærker vi himmelfarten



(privatfoto)

Endnu engang afholdtes Kristi Himmelfartsgudstjenesten i Lundum og Hansted pastorat i præstegårdsskoven syd for Lundum. Her akkompagnerede fuglenes skønsang og fårenes brægen salmesang og kirkegang i skovkirken. 

Af Søren N. F. Jensen

Himmelfart handler om forbindelsen mellem himmel og jord.

"Jorden løfter er mod himlen, himlen sænket er mod jord!" Sådan synges det mange steder med Grundtvigs himmelfarts-forårs-evergreen "Vaj nu, Dannebrog, på voven". Og det er netop det der sker, når Kristus stiger til himmels og trækker hele jorden og alle dens skabninger med sig. Han er den ene ende af elastikken, vi er den anden, han gik som den første, og vi følger ham - herligt. 

Himlen på jord

At fejre Kr. Himmelfart i skoven er oplagt, for her mærker man, at vi er forbundet med skaberværket. Fuglenes sang og bøgens smukke blade fortæller os at verden springer ud ligesom den. Og vi er et med denne jord. Derfor skal vi passe på den. Vi kan være med til at skabe himlen på jord, når vi passer på den og de væsner, som befolker den. Herunder mennesker. 

Vi skal hilse på hinanden.

Nu er det en ny tid, foråret og vaccinen er her, og det er på tide, at vi gør himlen synlig iblandt os, ved at hilse på hinanden igen. Vi kan alle være med til at himmelvalfarte over til naboen og sige goddag, hvordan står det til. 

Endnu en succes

Himmelfart i præstegårdsskoven har sjældent været så godt besøgt. Det var dejligt og hyggeligt med gudstjeneste og efterfølgende kaffe i skovkirken. Vi glæder os allerede til næste år.
 

(privatfoto)

Lignende artikler

Søren Nordtorp Frost Jensen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024