Internationale og lokale horsensianere går på opdagelse sammen



'Discover the Locals, der samler alle nysgerrige til en aften med oplæg om kultur, natur, oplevelser, foreningsliv og fællesskab i lokalområdet.

Den 28. september får både danske og internationale horsensianere serveret idéer til lokale oplevelser, når eventet 'Discover the Locals' byder op til fællesskab på tværs af kulturer

- Det er dejligt, at events som 'Discover the Locals' kan være med til at skabe fællesskab og oplevelser i lokalområdet for både internationale og lokale horsensianere. Det bliver en aften med ny inspiration til både nye og erfarne horsensianere, og det glæder jeg mig til, siger borgmester, Peter Sørensen, der byder velkommen til eventet.

Flere oplevelser i kalenderen

'Discover the Locals' arrangeres af Horsens Kommune, Business Horsens, Sprogcenter Midt og EU-initiativet Headstart i Business Region Aarhus-samarbejdet. Oplægsholderne vil inspirere til nye oplevelser inden for både kulturliv for både børn, unge og voksne, naturoplevelser og foreningsfællesskaber.

Undervejs møder deltagerne hinanden i mindre grupper, der lægger op til fælles oplevelser og nye relationer: 

- Discover the Locals er for alle dem, der gerne vil have flere lokale oplevelser i kalenderen. Eventet er perfekt for tilflyttere, alle dem, der vil udvide deres lokale netværk, og for de nysgerrige, der bare gerne vil lære deres lokalområde og nye mennesker at kende, fortæller programleder Stinne Bille fra Headstart.

Oplevelser, der styrker kollegaskabet

Både Business Horsens og Sprogcenter Midt ser behovet for at skabe flere fælles oplevelser på tværs af lokale og internationale:

- Vi har kontakt til mange virksomheder, der gerne vil sørge for, at deres internationale og lokale ansatte får et godt kollegaskab. Det er 'Discover the Locals' en rigtig god begyndelse til, siger Anders Killmann Petersen, erhvervsdirektør i Business Horsens.

Elna Leth Pedersen, afdelingsleder ved Sprogcenter Midt i Horsens stemmer i:

- Vores internationale sprogstuderende efterspørger ofte et bredere lokalt netværk og input til nye oplevelser. Derfor er det dejligt at kunne invitere dem med til 'Discover the Locals'.

'Discover the Locals' er gratis at deltage i, men kræver tilmelding, oplyser arrangørerne.

Oplægsholdere til 'Discover the Locals'

  • Velkomst ved borgmester, Peter Sørensen
  • Horsens Biblioteker, Claus Hagstrøm Hansen
  • Sund By, Kristina Rahbek Schmidt 
  • International Network Horsens, Paula Bleanch
  • Platform K, Søren Raffnsøe Hultberg
  • City Horsens, Michael Kongsmark 
  • Kystlandet, Casper Terkelsen
  • Kulturstationen, Cecilie Thorborg Nielsen og Sabrina Koch
     
Horsens Kommune

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024