Klima uge 9: Slægtssamtale om problem & potentiale



Kom til filmvisning, foredrag og samtale v/ Regitze Marker i Stalden i Tåning, når tre generationer taler sammen om klimakrisen fra hver deres ståsted i slægtleddet.

Regitze Marker har taget orlov fra sit præstejob for at forstå klimakrisen og de unges engagement bedre. Nu har hun lavet en række film om dem.

Midt i klimakrisen, mellem alle dens dilemmaer og spørgsmål om skyld, skam og ansvar er samtalen mellem generationer for mange blevet den sværeste at tage. Det forsøger Laura, Louis og Regitze at gøre op med gennem en åben samtale. De vil bygge bro over de alt for dybe kløfter, fordi klimakrisen kalder på solidaritet og samarbejde. Det er de to helt nødvendige forudsætninger for at nå i mål med den bæredygtige omstilling. 

Med udgangspunkt i filmvisning af Regitze Markers dokumentar “Unges klimakrise – refleksioner” bliver det en samtale, der kommer ind på de ømme punkter mellem børn, forældre og ældre og med et ønske om at forstå, hvordan vores valg, fravalg og selvforståelse påvirkes af den historiske og kulturelle kontekst vi hver især er rundet af. I samtalen undersøges hvilke potentialer vi, ofte adskilte generationer, måske har overset? Først og fremmest, er det en samtale mellem de tre repræsentanter for hver deres generation, og os der gæster slægtssamtalen.

Alle er velkomne - især de unge mennesker. Tag en forælder eller bedsteforælder under armen!

Tirsdag den 28. februar. Stalden (Sneptrup Præstegård, Tebstrup) kl. 19.00-21.00.
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024