SF’s og FOA’s lokalafdelinger i Horsens havde for nylig besøg af Dennis Kristensen, formand for FOA, og Ninna Thomsen, der er Sundheds- og omsorgsborgmester for SF i Københavns Kommune. Her fortalte de om et samarbejde, som man i Københavns Kommune har haft omkring en tillidsreform, hvor man har erstattet kontrol og minuttyranni med tillid til de offentligt ansattes faglighed. Det var både inspirerende og tankevækkende.
I en lang årrække har man haft den tilgang til den offentlige sektor, at den skulle drives på en måde som man den drev den private sektor i det tidlige industrisamfund. Med dokumentation, kontrol og stempelure. Det startede med Schlüter-regeringens moderniseringer i 80’erne, men har siden været det herskende ledelses- og styringsparadigme i den offentlige sektor. Også kendt under overskriften New Public Management. Sidst er paradigmet blevet gennemført i forhold til lærerne, som på baggrund af en klar mistillidsdagsorden nu mange steder arbejder under nye rigide og ufleksible arbejdstidsregler efter regeringsindgrebet i forsommeren 2013.
Dennis Kristensen og Ninna Thomsen kunne berette om hvordan man i Københavns Kommune nu forsøger at gå andre veje. Her har man slået fast, at den offentlige sektor ikke kan ledes, styres og drives på samme måde som en samlebåndsfabrik i det tidlige industrisamfund. Fremfor kontrol og detailstyring er man begyndt at fokusere på velfærdsledelse, arbejdsglæde og en grundlæggende tiltro til, at de mange kommunale medarbejdere, der hver dag møder på arbejde på plejehjem, i vuggestuer, på skolerne eller i kommunens parker eller for at reparere kommunens veje grundlæggende ønsker at udføre deres arbejde bedst muligt. Hvis man vel og mærke møder dem med tillid og respekt for deres faglighed.
Jeg tænker, at denne tankegang burde udbredes til så mange kommuner som muligt, men også i forhold til den regionale og statslige sektor. Med tillid og arbejdsglæde følger nemlig også mere kvalitet, bedre velfærd, større produktivitet og lavere sygefravær, hvilket i sidste ende også giver en mere rationel anvendelse af fællesskabets midler.
