For et år siden jeg blev valgt ind i Horsens byråd, på det yderste mandat for Venstre. Hvordan er det så gået og kan du gøre en forskel, vil nogle af jer sikkert spørge!
Tja... Det har ihvertfald været en af de mere interessante perioder i mit liv.
Jeg er blevet kaldt åndsforladt med væg-til-væg-grin, for at foreslå en ny attraktion på Fængslet, hvor besøgende kan opleve en nervepirrende flugt på egen krop. En ide som jeg desuden blev beskyldt for at have stjålet fra nogle VIA studerende. Anklagerne fra socialdemokratisk ungdom fik mig på forsiden af Horsens Folkeblad, men efter nogle dage, kunne avisen citere en underviser fra VIA; Når nogen siger, at ideen er stjålet fra os, må jeg bare sige, at det passer ikke!
Det gav da lidt kriller i maven, men samtidig det første lag hårde hud.
Så kom debatten om Badelandet på havnen. Fuldstændig vanvittigt, kaldte DF formand Ole Pilgaard ideen. Forligsbrud, skævert, Onkel Toms Hytte, folk vil ikke komme derned, forsatte han. En række udbrud, som jeg på Facebook derefter gav følgende karakteristik ; Her taler en ældre herre uden visioner for Horsens.
Så tak! Det medførte en mail med krav om en undskyldning på Facebook i mindst 10 dage for ærekrænkende, alderskrænkende, diskriminerende og nedværdigende udtalelser. Hvis ikke, kunne der komme et retsligt efterspil!
Et krav jeg ikke efterkom og endnu et lag hård hud. En ting lærte jeg hurtigt. Hvis man stikker næsen frem, skal man også kunne tåle et par på skrinet. Det gik mere trægt med at få konkrete resultater.
Dagligdagen som menigt byrådsmedlem er præget af store mængder information samt udvalgsmøder, temamøder, bestyrelsesmøder og byrådsmøder. Man skal holde tungen lige i munden. De dygtige forvaltninger kommer med udførlige retningslinier for tidligere vedtagene beslutninger, som følges tæt af udvalgenes formænd. Det er ikke her muligheden for indflydelse ligger. Men det lykkedes mig alligevel at få indført to årlige dialogmøder mellem forvaltning og de private pasningstilbud. Ikke uvæsentligt, for de private har det ikke let i det socialdemokratiske styre.
Muligheden for indflydelse for oppositionspartierne ligger i de årlige budgetforhandlinger og her gik mit forslag om Danmarks største fitness og bevægelsespark i Bygholm hele vejen. Det var en fantastisk følelse, som straks udfordrede mig på tålmodigheden. En dyd, som forøvrigt er yderst vigtig, hvis du vil begå dig i kommunalpolitik. For der går nok et par år inden parken indvies.
Sidst, men ikke mindst vil jeg også tage min del af æren for udeserveringsafgiftens død, efter et fortrinligt samarbejde med de handelsdrivende på Søndergade.
Et år er gået og jeg begynder efterhånden, at føle mig hjemme i det politiske system. Tak til de 446 personer som stemte mig i byrådet. Hvad fremtiden byder er uvist, men en ting er sikkert. I har ikke hørt det sidste fra mig!
Godt Nytår!
