Mor er ikke vred… men måske en smule skuffet



W's Verden ...en klumme!

”Er vi på gaver i år?” var en af replikkerne i tv2 julekalender ”Juleønsket” leveret af den charmerende lillebror, der griber en hver mulighed for at indfange mulige gavegivere.  For gaver er dejlige at modtage, og også at give, når modtager bliver glad.

Af Mor med mere

Men det er ikke alle gaver, der falder i god jord. Jeg forærede engang min mor et badeforhæng til jul. Hun var ikke begejstret. ”Hvad skal jeg med den” udbrød hun fortørnet. Jeg syntes ellers selv, at jeg havde været kreativ og tænkt ud af boksen. Hun havde ikke ønsket sig noget til jul, og hendes badeforhæng var 15 år gammelt, med rødlige kalkaflejringer, så jeg syntes faktisk selv, at det var en god gave En af de ting, man aldrig selv, får taget sig sammen til at købe, men som alligevel ”frisker lokalet lidt op”, når det kommer op og hænge ”på rette stang”.

Hun indrømmede da også selv, nogle måneder senere, at det havde pyntet. Bedre sent end aldrig.

Jeg er ikke begejstret for jul – der er mange dårlige minder fra barndommen, som har farvet min holdning til julen. Jeg synes, som mange andre danskere, at det er en stressende tid. 

Det forekommer mig ind imellem, at nutidens ønskeseddel er blevet en ”bestillingsseddel”, og budgettet til gaver synes bare at stige og stige. 

Jeg elsker at forkæle min familie og venner med små gaver i årets løb, men når vi rammer december og julen står for døren, bliver det en uoverskuelig og stressende opgave, at købe julegaver.

Jeg vil så nødig skuffe nogen. Jeg vil gerne give den rigtige gave. En gave, som modtageren ikke har lyst til at bytte. Jeg bruger alt for mange timer på at tænke på det og det giver mig julestress.

Da jeg var barn, var det vinterstøvler og tøj, der lå under træet. Jeg vidste godt, hvordan støvlerne så ud, for jeg havde selv været med ude i butikken og prøve dem, 3 uger forinden. Sådan var det dengang. Jeg frøs om fødderne fra oktober – december, og så kunne jeg nyde mine varme fødder fra januar – indtil forårets indtog.

I dag er det elektronik, der er ÅRETS gave! Xbox, telefoner, computer er at finde under mange træer. Det er store summer, der pakkes ind i kulørt papir, hvert år i december. 

Som vestjyde, er jeg af natur det, som mange vil betegne som nærig. Jeg vil mine børn alt det bedste, men jeg mener ikke, at gaver for flere tusinde kroner en dag om året, er måden at vise min kærlighed til dem på! Mit gavebudget er 500 kr. til jul og 500 kr. til fødselsdag. Det synes jeg faktisk selv, er et meget fint beløb.

I år havde jeg dog lidt ekstra overskud på kontoen, og jeg besluttede derfor, at i år skulle de have en lidt større gave. De havde begge ønskede sig Airpods. Så det blev gaven i år. Det betød jo så, at der kun lå en gave under træet fra mor i år, og det var nu også ”sidste års model”, for den var billigst. 

Jeg glædede mig til at se dem åbne gaven, og de blev glade for dem – det manglede da også bare.

Jeg er den stolte mor til to piger. Den yngste er 15 år og den ældste faretruende tæt på 18 år. Store børn, med en sund økonomi, ikke mindst takket være de lommepenge, der på magisk vis går ind på deres konto hver måned… Deres gave til mig i år var...

En hårbørste!

Jeg ved godt at det er tanken der tæller og at jeg havde ønsket mig en hårbørste. 

Men alligevel sidder jeg tilbage, med en underlig følelse i maven… jeg føler mig lidt skuffet, og herefter føler jeg mig flov over, at jeg føler mig skuffet… for må man det?

Jeg har igennem årene modtaget ler-askebæger (selvom jeg er ikke-ryger), træpinde, er ifølge dem selv, var en grydeske, de selv havde snittet af en pind. 

Jeg har fået kuverter med små udklippede papirstykker og glimmer, som det tog mig flere år, at få støvsuget ud af gulvtæppet igen. Jeg har båret mange perlehalskæder, som de har lavet. Altid har jeg modtaget disse gaver med stor glæde og taknemmelighed, fordi de have brugt tid på at lave noget, imens de havde mig i deres tanker… Men en hårbørste til 30 kr.… Den lugtede ret meget af ”vi skal købe noget til mor – den her må være fin nok!”

Jeg prøver virkelige at grave stoltheden og taknemmeligheden frem! Mine børn har tydeligvis arvet min vestjyske nærighed.
Den erkendelse er dog en bitter pille at sluge, ovenpå på alt den gode julemaden.

Lignende artikler

Mor med mere

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Keramiker Stine Orle i Stensballe
19. apr 2021