Natteravnene gør klar i Gedved



Ole Kirkholt og Lina Husballe er to af de frivillige som i øjeblikket arbejder med at starte Natteravnene op, som selvstændig forening, i Gedved.

Natteravnene spreder sig i vores lokalområde og i Gedved basker ravnene også med vingerne, og her har man allerede fundet flere interesserede. 25. maj er der indkaldt til introduktionsaften på Seminariet.

Ole Kirkholt og Lina Husballe er to af de frivillige som i øjeblikket arbejder med at starte Natteravnene op, som selvstændig forening, i Gedved.

Arbejdet begyndte i efteråret 2020 da beboerne tæt på skaterrampen ved Gedved skole indimellem følte sig generet af den dybe bas fra de transportable lydanlæg - Sound bokse – som de unge har med sig rundt, så de kan høre musik når de er samlet.

Idéen med at oprette Natteravnene i Gedved kommer efter forslag fra landbetjent Thomas Østrup. Han manglede en lokal tovholder og Ole Kirkholt påtog sig opgaven, og det ham som skal stå for at skaffe frivillige.

Arbejdet med Natteravnen er ikke fremmed for Ole Kirkholt da han tidligere været Natteravn og har erfaring med opgaverne. I Gedved har man valgt at være en selvstændig Natteravnforening og arbejdet med at etablere den er godt i gang.

I øjeblikket er der pga. Coronarestriktioner roligt om aftenen og i weekender i Gedved og Lina Husballe fortæller:

- Der er ikke et presserende behov for få Natteravnene i luften, da alle – også de unge – har lavere aktivitet i øjeblikket, men vi regner med at den stiger som restriktionerne bliver ophævet og sommeren kommer nærmere.

Introduktionsaften på Seminariet

Ole og Lina har inviteret til introduktionsaften og kursus på Seminariet tirsdag 25. maj kl. 18.30. De er begge glade, for 10 personer har tidligere givet tilsagn om at deltage i arbejdet, men man kan godt bruge flere.

- Vi kunne nemt bruge 20-25 personer… det er vores store ønske. Så bliver det nemmer at lave en god vagtplan og få dækket alle vagter. Så behøver de frivillige heller ikke at have så mange vagter hen over året, lyder det fra Ole Kirkholt.

Ole og Lina understreger at alle er velkommen til at møde op, og at ingen bliver tvunget til at deltage efterfølgende, da hele Natteravnskonceptet er bygget på frivillighed.

- Hvis vi kun er 10 til at begynde med, så tilpasser vi antallet af runderinger til det, konstaterer Lina Husballe.

Det sociale aspekt

Som frivillig deltager kommer man til at mødes med andre fra hele Gedved og man vil møde mennesker man ikke normalt har kontakt med og Lina Husballe forklarer:

- Hvis vi kun er de samme 10 som deltager, så er vores netværk ikke så stort, men med flere så spredes viden og flere vil forhåbentlig melde sig til Natteravnene… og man kan komme til at møde nye mennesker som også bor i Gedved… det er da en win-win situation.

Ole håber på en god aldersspredning af de frivillige. Og ser gerne at der kommer forældre som børn i skolen og seniorer som har lyst til at give et bidrag til arbejdet. Man forpligter sig ikke til at gå en tur en gang om ugen, man bestemmer selv hvor ofte man kan deltage og vagtplanerne bliver tilrettelagt efter deltagernes ønsker og muligheder.

- Når ens børn bliver større, mister mange af os kontakten med skolen og idrætsforeningen, men ved at komme her kan man etablere nye kontakter i lokalsamfundet, lyder det fra Ole Kirkholt

Ole og Lina er enige om at de helst vil være mange deltagere som synes det hyggeligt at komme, end nogle få som skal trække det store læs. Nu venter de spændt på hvor mange Gedved-borgere der dukker op til mødet 25. maj på Seminariet.

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024