Lokalnyt

Efter travl sæson er livredderne taget hjem

20. august 2020
I aftes lukkede livredderne fra TrygFonden Kystlivredning tårnene for sidste gang i år. Badesæsonen bød på den koldeste juli i 22 år, men satte spurten ind i august med hedebølge og ekstraordinært mange mennesker på strandene. Det gør sæsonen til den anden mest travle inden for de seneste 10 år. Fralandsvinden har været årsag til langt de fleste redningsaktioner igennem sæsonen – også i den forløbne halvanden uge, hvor 10 personer måtte hjælpes i land pga. vinden. Livredderne opfordrer derfor badegæsterne til at passe ekstra godt på, nu hvor de ikke længere kan træde til på strandene.
Lokalnyt

50 nye kameraer på vej i landets politikredse

19. august 2020
De første 50 kameraer fra regeringens udspil; ”Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum” er fordelt mellem landets politikredse, og opsætningen kan begynde. Samlet skal der sættes 300 kameraer op over de kommende år.
Lokalnyt

Peder Skrams Mandeklub starter snart

19. august 2020
Til efteråret starter Peder Skrams mandeklub op i Østbirk præstegård. Mandeklubben er tænkt som en mulighed for, at mænd kan mødes og tale sammen om et emne og spise frokost sammen. Klubben er åben for mænd fra Østbirk-Yding og omegn, og det foregår den anden torsdag i måneden i tidsrummet kl. 11-13. Man betaler kr. 30,- for frokosten. Det er en ”åben” klub, men der er en begrænsning på 60 deltagere, og man skal tilmelde sig for at være med.
Lokalnyt

Dario Campeotto i Østbirk kirke

19. august 2020
Danmarks all-time største crooner og entertainer lægger vejen forbi Østbirk Kirke. Med sin store stemme og karismatiske udstråling har Dario Campeotto gennem de sidste 60 år sunget sig ind i danskernes hjerter. Dario er still going strong og ved denne koncert akkompagneres han af Trioen Schack, Bjørnskov og Lillienskjold.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025