18. januar 2020
På en ekstraordinær generalforsamling onsdag den 15/1 fik SF Horsens ny formand. Det blev 32-årige Pernille Vinther Søby Holm, der onsdag aften kunne modtage lykønskningen og en buket blomster fra den afgående formand Paw Amdisen, der til daglig sidder i byrådet for SF og som af samme grund har haft et stærkt ønske om at give formandsstafetten videre til friske kræfter.