Ny livsstilsekspert i Kender du typen?



Vært: Mads Steffensen. Flemming Møldrup debuterer som programmets nye livsstilsekspert og tager sammen med den garvede Anne Glad på opdagelse i en kendt danskers villa i Rungsted. Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Med sig i bagagen har programmets nye livsstilsekspert 18 års erfaring fra reklamebranchen. Til daglig er Flemming Møldrup partner i kommunikationsbureauet Grizzly, hvor han rådgiver virksomheder om, hvordan de kan engagere sig i samfundet og gøre en relevant og positiv forskel i folks liv. Eller ’movement marketing’, som det hedder i reklamebranchen.

"Jeg interesserer mig først og fremmest for mennesker. Jeg har en særlig kærlighed til det skæve og det modige og til mennesker, der tør tage chancer. Og så er jeg er vild med udkants-Danmark. Der findes steder i Danmark, som har svært ved at overleve og som på mange måder er opgivet af politikerne og erhvervslivet. Alligevel - og måske derfor – opstår der disse steder innovative og nye måder at gøre tingene på. Det er fedt. Og så har naturen ved Klitmøller i Vestjylland en særlig plads i mit hjerte," fortæller den nye livsstilsekspert.

Den nye sæson af 'Kender du typen?' har premiere på DR1 mandag den 23. februar klokken 20.00. De næste ni uger skal Flemming og Anne dyste om at gætte, hvilken kendt dansker, der aldrig har smagt en cola, hvem der har en 85 tommer stor fladskærm, og hvem der bruger 10 timer om dagen på sin tablet.

 

Løbende annoncer

 

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025