Østbirk løber 2015 i møde



I 2014 talte man til 110 i Kluhuset til nytårskur i ØIF-Løb. Dertil skal nok lægges en del renter, vurderede arrangørerne, og glædede sig over at alle aldersklasser var repræsenteret, lige fra dem i barnevogn til dem der kan huske da ØIF blev født i 1934.

Løberne i ØIF-Løb løber i bogstaveligste forstand hele kalenderåret rundt.
 Hvert år løbes sidste løb på årets sidste dag. Det er i år 5. gang at ØIF-Løb inviterer alle til dette årets sidste gå-/løbetur. Denne dag favner løbeklubben i Østbirk alle, der vil være med, hvilket man iøvrigt også sætter en ære i at gøre i hverdagen. Der arrangeres en gåtur, absolut for alle. Der er en løbetur på 3 km for dem, der mener det er den ideelle nytårsdistance. De mere garvede begiver sig i samlet flok ud på 5 eller 10 km.
 Fælles for alle 4 ture er at man efterfølgende mødes i ØIF’s Klubhus. Her ønsker man hinanden godt nytår, mens løbeklubben er værter ved et glas og lidt mundgodt.
 Det er gratis at deltage i nytårskuren, hvor alle, også ikke medlemmer af løbeklubben, er hjerteligt velkomne.
 - Mange benytter lejligheden til at tage familien udenbys fra med til arrangementet, og således mødes man måske også med nogle af dem, der ikke bor i Østbirk længere, men er hjemme mellem jul og nytår, lyder det fra Løbeklubben.
 Sidste år deltog 110 personer i nytårskuren i flot, mildt vintervej, men er man ikke så heldige i år, kan man være sikker på at ruterne tilpasses vejrliget.
 Der er ingen tilmelding, man møder blot op onsdag den 31. december ved Klubhuset. Alle ruter begynder kl. 10.00 og en god time senere er alle kommet i mål til skål.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025