Opbygning af ny udstilling lukker Fængselsmuseet for en tid



Flere end 60.000 mennesker har besøgt Fængselsmuseet i løbet af 2014, og det vil også i lukkeperioden være muligt at booke en rundvisning, hvis man er en gruppe, der gerne vil ind bag murene. Det bliver ikke traditionelle rundvisninger, men rundvisninger der hvor det er muligt at komme frem, mens arbejdet med den nye udstilling pågår - men det kan også bringe gæsterne helt særlige og normalt ikke tilgængelige steder hen! Individuelle besøgende må ruste sig med tålmodighed og vente til maj.
 Det bliver helt sikkert værd at vente på den nye udstilling, som Fængselsmuseets personale allerede nu arbejder på højtryk på at udvikle og realisere. En donation fra Arbejdsmarkedets Feriefond gør det muligt for Fængselsmuseet at etablere en ambitiøs og helt unik udstilling, der tager helt nye, digitale formidlingsformer i brug.
 Grundlæggende kommer et besøg på Fængselsmuseet i fremtiden til byde på et ”lån” af en identitet under museumsbsøget, så den besøgende får et helt nært indblik i fængselslivet set fra den indsattes, den ansattes eller den pårørendes synspunkt.
 Når Fængselsmuseets personale lukker udstillingen ned ved lukketid den 30. december kan de se tilbage på et travlt år med hele 319 åbningsdage og mere end 1000 rundvisninger.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025