Sæbekasseløb på varm asfalt i Torp



For tredje år i træk kunne de gode folk i Underup og Torp åbne banen for årets store begivenhed, Downhill Soapbox Derby – eller på dansk – ned ad bakken i sæbekassebil, i en voldsom fart!

Af Jørn Kildall

Der var et flot målområde med boder, telte, bane-speaker og en fin udstilling af veteranbiler hos naboen som kan kunne tage i nærmere øjesyn.

De første par timer blev brugt til indskrivning af biler og mandskaber, samt på træningsheat for de voksne racerkørere. 

Den 850 meter lange bane havde sin startlinje på toppen af Urupvej, og for at kørerne ikke skulle udmatte sig selv under den varme sol denne lørdag eftermiddag, havde arrangørerne indsat ”biltransport” til sæbekassebiler og deres førere, så turen op på toppen blev så nem som muligt.

De mange forskellige modeller af sæbekassebiler, havde også forskellige køreegenskaber og i prøvekørslen kunne de hurtigste tage turen ned ad Urupvej og krydse målstregen på omkring 1 minut og 3 sekunder – hvilket svarer til en hastighed på omkring 50 km/t. En flot fart når man så de fine biler komme susende og hvor bilernes førere og co-driver var påbudt at bruge styrthjelm.

I voksenklassen var der besøg fra Sjælland, hvor holdet stillede op i sæbekassebilen ”Dødsraceren Djævleøen” og de var tydeligvis et erfarent hold da de lå i top-3 ved dagens prøvekørsler.

Hvis man ikke selv havde nået at få bygget en sæbekassebil, var det i år muligt at låne en hos arrangørerne. Man kunne også få en prøvetur ned ad bakken på en af de fire Tri-bikes som stod klar til at få brændt gummi af.

I målområdet søgte tilskuerne ind i skyggen og nød et koldt krus fadøl og den obligatoriske stegte pølse med brød – måske var det en Downhill-platte?

Der var også aktiviteter for børnene rundt om i målområdet hvor de kunne tegne eller lege. Selvom arrangørerne gerne havde set flere tilskuere, var dagens en succes på alle måder.

Børneløbet blev vundet af Tobias, godt hjulpet af hans far (Paw) super skubber, han fik titlen som bedste løber. Voksenløbet var ultratæt og der blev optimeret under løbet med ekstra vægt i form af fliser osv. i bilerne. Løbet blev vundet med fantomtid på 1 minut og 11 sekunder. Så der var hastigheder over 50 km/timer. Vinderne var Troels Kristiansen og Mikkel Johansen.
 

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024