Skjult klausul fik Jan i menighedsrådet



Yding sogn er et af landets mindre med kun 400 sognebørn. Smukt placeret ved Yding Skovhøj og en kirke som blev renoveret for få siden, ligner det et postkort. Formanden for menighedsrådet Jan Hougaard symboliserer også stabiliteten da han har siddet på posten i 25 år. Sammen med menighedsråd sørger de for at holde kirken levende og vedkommende for alle.

Af Jørn Kildall

Det er som taget ud af en god gammeldags gyserfilm da jeg går ind over Yding kirkegård hen til kirkens store indgangsdør. Vi befinder os i dagens sidste lys og landskabet er svøbt i lavtliggende tågedis som gennemskæres af de sparsomme gadelamper. Heldigvis forsvinder uhyggen da jeg inde i kirken møder formand for menighedsrådet i Yding Jan Hougaard og næstformand Carina Kjærgaard til en snak om arbejdet i sognet og hvorfor de begge bliver ved med at stille op til valg og fortsætte arbejdet.

Yding sogn er et lille sogn med omkring 400 sognebørn. Sognet deler bl.a. økonomi og personale med nabosognet Østbirk som har ca. syv så mange sognebørn.

Hvordan kommer man i menighedsrådet i Yding?

Jan Hougaard købte i 1992 en gård i Yding af Karl Petersen med indbygget klausul – men det fandt han først ud af et halvt år senere, da Karl kom ind på gårdspladsen og sagde: Jeg har noget alvorligt jeg skal snakke med dig om. Jan var sikker på at der var problemer med ejendomshandlen. Karl kunne fortælle Jan, at der var en skjult klausul i ejendommen: Den, til hver en tid boende i ejendommen, skulle være medlem af menighedsrådet i Yding!

Jan Hougaard havde på dette tidspunkt ingen erfaring med menighedsrådsarbejdet og udbad sig betænkningstid og tog med til opstillingsmødet, og her blev han opstillet og sidenhen valg til menighedsrådet i Yding.

Jan synes arbejdet i menighedsrådet er utroligt spændende da han får kontakt med masser af lokale folk som han ellers ikke ville have fået og han fortæller:

- Min drivkraft i at stille op igen og igen er, at vi kan være med til at skabe liv i vores lokalsamfund. Som Yding-borger synes jeg at man har en forpligtigelse til at være med i fællesskabet. Det er også spændende at være til at tilrettelægge opgaverne og vi har et kanon godt samarbejde menighedsrådet. Jeg tror faktisk aldrig vi har haft en afstemning, vi er enige om tingene og søger altid konsensus.

Carina Kjærgaard giver Jan ret og husker ikke at man har været uenige om noget ting i menighedsrådet.

Formand siden 1996

Jan er i dag pensioneret som skoleleder og holder meget af at planlægge og organisere:

- Fra mit tidligere job var jeg med til mange byggemøder og projekteringer, og det har jeg også kunne bruge her, da kirken blev renoveret… og det synes jeg er sjovt.

Jan fortæller om det lille skilt som hænger på indgangsporten til kirkegården hvor der er en påskrift: Her må du gerne være kulturkristen.

- Jeg det er det som jeg opfatter mig selv mest som. Det er meget værdifuldt at vi har en folkekirke og et fællesskab. Vores rammer går at her kan man blive modtaget på en god måde… her er der plads til forskellighed, understreger han.

Udskiftning i aldersgrupperne

Som mange andre steder vælger den ældre del af befolkningen at flytte fra de mindre byer og til de lidt større, en udvikling som menighedsrådet og Jan Hougaard også mærker:

- Vi har fået en udfordring gennem de sidste år, da de ældre borgere flytter fra sognet og typisk til Østbirk, for at være tættere på indkøbsmulighederne. Det efterlader området med flere børnefamilier i de nye bebyggelser og det skaber nye behov.

Søndagsmesse eller rundstykker?

I Yding sogn har man valgt at droppe søndagshøjmessen klokken 9.30, da der næsten ikke kom mennesker i kirken på dette tidspunkt. Efter aftale med biskoppen afholder man nu, den sidste søndag hver måned, en regulær højmesse som begynder klokken 17 – så kan folk nå hjem til aftensmad efterfølgende og få noget ud af deres søndag aften.

- Generelt er det et problem, på landsplan, at få folk til at komme til højmesse søndag formiddag – de vil hellere sidde og hygge med kaffe og rundstykker… ja, familielivet bliver også prioriteret højt, konstaterer Jan Hougaard.

Familiegudstjeneste med fællesspisning

I Yding kirke har man også familiegudstjenester tirsdage kl. 17.30, hvor man samles i kantinen hos Yding Grønt bagefter til fællesspisning. Denne aktivitet er indstillet i øjeblikket, men ellers foregår det fire gange om året.

- Vi vil prøve, hvis det er muligt at holde gudstjeneste søndag 31. januar i Yding kirke, hvor vi må være 20 personer i kirken og vores kommende kirkekoncert skal vi også have flyttet, fortæller Jan Hougaard.

Mange kulturelle aktiviteter

Man har mange aktiviteter i Yding kirke som foredrag og koncerter, og Carina Kjærgaard fortæller:

- Vi plejer at have fastelavn i kirken men det er aflyst i år. Vi har korkoncerter, spændende foredrag og fællesspisning og vi kan have op til 120 deltagere, men det er ikke muligt i øjeblikket... alt det sjove er væk!

Sognets menighedsråd har planer om at lave endnu flere aktiviteter for børn når landet åbner igen. Man har allerede fastelavn, ungdoms gospel og teater for de yngste, Jan Hougaard fortæller:

- Her i kirken har vi et stort filmlærred vi kan trække ned og så kan vi vise film, eller bruge når der er foredrag til diasshow eller video. Her i Yding har vi ikke et forsamlingshus og her kan kirkens store lokale anvendes til mange formål og mange af de lokale kulturelle indslag foregår også her.

Større navne tiltrækker publikum

Jan og Carina ved godt at der skal lidt større trækplastre til for at tiltrække folk til kirken, og Carina bruger også sin tid på at booke til arrangementerne op til et helt år i forvejen og hun siger:

- Vi skal have ting på plakaten som er store nok til at trække folk til. Det skal være en kunstner eller personlighed som folk allerede kender i forvejen. Det er selvfølgelig synd for dem som ikke er så kendte.

Jylland og Holger trak i Carina

Carina Kjærgaard er uddannet sygeplejerske og diakon, og har siddet i menighedsrådet i 16 år. Hun mener at Folkekirken er for alle og alle er velkommen. Man stiller ikke spørgsmål når der dukker nye mennesker op i kirken.

- Jeg har altid været kristen og troet på Gud, og vil gerne udbrede det gode budskab. Jeg er uddannet sygeplejerske og arbejdede som diakon i Den Svenske Kirke i København. Jeg mødte Holger derovre og han kommer jo herfra, så måtte jeg flytte til Jylland, griner hun.

Carina Kjærgaard tog for nogle år tilbage initiativ til at man skulle arbejde med sogne-diakoni eller socialt arbejde i kirken. Her fik man en bevilling fra Provstiet så man kunne oprette sorggrupper:

- Det gik godt i begyndelsen, men så kom der færre og færre… og lige nu ligger arbejdet stille. Det er synd og trist, for der er stadig unge mennesker, primært, som har brug for hjælp når livet er hårdt ved dem. Men vi kan ikke have en sorggruppe med kun en person.

Meningen med livet

Både Carina Kjærgaard og Jan Hougaard oplever at folk er private med deres sorg. De oplever at folk er søde og betænksomme ved de sørgende, men mange forventer at efter en måneds tid så skal man være over det, og i fuld gang igen og Jan:

- Der er en eller anden blufærdighed omkring døden og det at miste. Et tab kan sidde inde i en hele livet og det er ikke altid noget man bare kaster bort. Jeg bruger ofte denne sætning: Man skal ikke spørge om hvad meningen med livet er – det er Livet som spørger en! Det er alt det vi oplever som sorg, glæde osv. … det er meningen.
 

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Hilsen til forårssolen
25. feb 2021