Fire lokale kunstnere udstiller i Brædstrup



Da Brædstrup Kunstforening holdt reception fredag 22. april var der ikke mindre end fire lokale kunsterne som hængte op.

Af Jørn Kildall

Om de fire kunstnere skriver Brædstrup Kunstforening:

Helle Thorbjørn har valgt at vise akvareller, som er inspireret af Søhøjlandet, Midtjylland og naturen generelt. 

Herudover udstilles akvareller som har været vist på censurerede udstillinger, samt billeder, der er placeret blandt de bedste 5% i konkurrence hos International Watercolour Masters i England.

Helle har malet i 20 år, og er blandt andet tilknyttet Galleri 39 i Fredericia.

Helles billeder tager ofte udgangspunkt i noget naturalistisk - og herfra går legeprocessen i gang: der bliver fjernet ting fra virkelighedens verden; flyttet rundt på træer, buske, huse og mennesker. Der bliver måske også tilføjet andre elementer.

Det er her der bygges bro imellem det faktuelle og fantasien.

Helle vil ofte gerne fortælle en historie. Måske en historie om lys, varme, kulde, relationer mellem mennesker og/eller ting, kontraster, atmosfære- eller noget helt andet.

Du er velkommen til at lege med i fantasiens verden. 

Vera Roed maler hovedsageligt med olie, akryl og akvarelfarver og bliver inspireret fra naturen både hjemme og på rejser.

Maler både ud fra fri fantasi, men også helt konkrete ting fra hverdagen.

Nirvi Bennich: at skabe et billede er som en fantasifuld proces, hvor farverne og lyset spiller en vigtig rolle for de enkelte motiver. Hun har en 3-årig kunstuddannelse fra Sverige samt 4-årig kunstterapeutisk uddannelse i Danmark.

Har i de senere år hentet inspiration fra nærmiljøet, som bosat på et nedlagt landbrug.

Levn fra fortiden skaber fortællinger fra de små enkeltmandssteder, der står i kontrast til det nutidige miljø i omegnen.

Eksperimenter med maleriet, materialet og metoder står også i centrum. Noget nyt er det grafiske, f eks linoleum og træsnit."

Karin Holm Nielsen har gennem mange år undervist i billedkunst i folkeskolen.

For 15 år siden begyndte hun at male på lærred, og har fulgt kurser i Frankrig og i AOF-regi.

Inspirationen kommer bl.a. fra rejser - både udenlands og rundt i Danmark.

I centrum for valg af motiver er naturen - specielt fugle, men især i de sidste par år har mennesket været mit foretrukne motivvalg.

Her forsøger hun at beskrive personer, der måske kan få beskueren til at se/ digte en historie.

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seneste video

Tåning jazz 2018
01. aug 2021