GFG takker de frivillige instruktører



En dejlig tradition - instruktørafslutning - vendte tilbage i fredags i GFG regi. 

Gymnastikforeningen Gedved har rundet gymnastiksæsonen af med forrygende opvisninger for en måneds tid siden. Og fredag kunne instruktører, hjælpeinstruktører og bestyrelse samles til en hyggelig afslutning på sæsonen 2021/2022. De frivillige var inviteret til fællesspisning, sæsonevaluering samt kig ind i næste sæson. Menuen var sammensat og kreeret af en af foreningens instruktører, Thomas Aaskov.

Denne aften stod i stor kontrast til sidste års instruktørafslutning, der blev afviklet udendørs en pivkold fredag eftermiddag med peanuts og kolde drikkevarer. 

De fleste hold holder nu en sommerpause frem til sæsonstart i september. På holdene, naturtræning med puls, afspændingsyoga og power yoga for mænd samt forårsrytmerne og sommerspring, trænes der et par måneder mere. På nogle af holdene er der endnu ledige pladser - kig forbi GFG’s hjemmeside, hvis du også vil med på holdet. 

Seje Damer og Friske Gutter træner frem til og repræsenterer GFG ved Landsstævnet i Svendborg.
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024