Gud og pizza i Yding



Lone Buhl Pedersen

For børn - og alle os andre - åbner Yding kirken tirsdag 5. april dørene kl. 17.30 og vi skal høre om påsken. Hvorfor holder vi påske? Hvad sker der i Bibelen i påskens dage: Palmesøndag – Skærtorsdag – Langfredag og Påskedag?

Når vi selv oplever følgende - hvilken dag - kan det så sættes sammen med: Palmesøndag – Skærtorsdag – Langfredag eller Påskedag

  • Jeg får 100 likes på FB. Min nabo synes jeg er fantastik og ringer og fortæller det. En veninde giver et kæmpe knus. En anden vinker med flaget til mig.
  • Vi sidder og spiser sammen -vi griner og hygger. Men da jeg er på toilet, fortæller Karlo ved bordet de andre om, at jeg slet ikke er så god og sød som jeg giver mig ud for.
  • Hans bliver drillet i skolegården. Bo griner ad Hans og du begynder også at grine af Hans – for Bo har da ret – Hans er da en underlig en.
  • Jeg har været så ked af det. Haft mest lyst til at ligge under dynen. Men nu mærker jeg at jeg er glad igen.

Disse oplevelser som jeg er sikker på, at vi alle kan have – hvilke helligdage hører de under?

Riv denne side ud af avisen og tag dine gæt med til mig i Kirken – så kvitterer jeg med et påskeæg – også selvom du ikke skulle have svaret korrekt.

Yding Menighedsråd og præsten glæder sig til at se en hver.

Vi slutter af med pizza i Yding Grønts kantine – børn og unge spiser gratis. Voksne betaler samlet for spise og drikke 30 kr.
 

Lignende artikler

Lone Buhl Pedersen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024