Halv pris gav travlhed i Brædstrup



Brædstrup Humanitærforening havde søndag 6. februar 2022 halveret prisen på alle varer og det var noget som kunderne kunne lide, og de kom langvejs fra for at købe de gode varer.

Af Jørn Kildall

Endnu engang måtte Brædstrup Humanitærforening sætte priserne ned, da de fyldte lagre, ovenpå Corona-krisen efterhånden ikke kunne rumme flere effekter.

Der har været godt gang i genbrugstanken de sidste to år og det er noget man mærker både i Brædstrup og andre steder i vores område hvor der indsamles og sælges genbrugsvarer.

Allerede i god tid før man lukkede kunderne ind klokken 10, var der tale om mindre trafikkaos på Østergårdsvej, for de sædvanlige parkeringspladser foran Humanis bygninger var alle optaget og bilisterne måtte finde andre steder at parkere bilerne.

Når man kom ind i den store møbelhal, blev man mødt af en mur af møbler og mange mennesker på udkig efter det helt rigtige møbel. I den anden hal med tøj, bøger og husholdningsting var det svært at bevæge sig frem på grund af de mange kunder.

De mange mennesker betød også at køen til kassen hurtig blev meget lang, men de frivillige er garvede og fik hurtigt sat system i ekspeditionerne og man havde folk til at dirigere ”trafikken” frem til den næste ledige kassemedarbejder. Der var en god stemning og mens hylderne hurtigt blev tømt, sørgede de 14 frivillige for at bringe nye forsyninger ind, så der var noget til alle.

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024