Har Vestbirk en fremtid som levende landsby?



Vestbirk forsamlingshus (Arkivfoto)

Det er måske en dramatisk overskrift? Men der er også alvor bag den, for de seneste års pandemi efterfulgt af krig, kriser og voldsom inflation har sat sine aftryk alle steder i samfundet og også på Vestbirk.

Som tidligere annonceret holder man Borgermøde i Vestbirk Forsamlingshus tirsdag den 7. februar kl. 19.00. Alle er velkomne. Bestyrelsen i forsamlingshuset og byens to repræsentanter i Horsens Kommunes Landsbyråd står bag invitationen.

Hvordan har forsamlingshuset håndteret gaskrisen? Skal vi foreslå nye muligheder for bebyggelse, så Vestbirk kan vokse med 1-2 nye huse om året i de kommende år? Hvad kan vi gøre for at sikre forsamlingshuset i fremtiden? Skal vores fælles hus være et sted for udlejning til fester, et medborgerhus, eller måske slet og ret sælges til højstbydende?

Det er de emner vi giver oplæg om, og som vi gerne vil høre jeres mening om. Forsamlingshuset har et forslag om crowdfunding til at forbedre huset og gøre det mere attraktivt at bruge. Flemming og Hans, der er Vestbirks repræsentanter i landsbyrådet, har et forslag til ny afgrænsning af landsbyzonen, som vil gøre det muligt at bygge nye boliger, så vi undgår at vores indbyggertal fortsætter med at falde.

Mød op og giv din mening til kende. Vi er mange, der gerne vil lytte.
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024