Jens Grøn fylder 80 år



Jens Grøn, Virklund, fylder 80 år 14.april. Han har været højskoleforstander på musikhøjskolen Vestbirk i over 30 år. 

Af Jutta Bojsen-Møller

Han er oprindelig uddannet violinist og har været ansat i Aarhus Byorkester indtil han i 1970 blev ansat i højskolebevægelsen sammen med sin hustru, Annelise Grøn. Her blev han en markant skikkelse, kendt over hele landet. Han blev redaktør af Højskolesangbogens 17.udgave og rejste i den forbindelse rundt i landet for "at synge med folk", som han kalder det. Det var i øvrigt ham der fandt på det kendte begreb "syng i den blå", en sangtradition som han selv stadig står for i musikhuset i Aarhus.

I 2003 modtog Jens Grøn Den folkelige sangs pris.

I dag er han medlem af Virklund kirkes menighedsråd; han spiller i Aarhus Amatørsymfoniorkester samt i Silkeborg Kammerorkester (hvor amatørstrygemusikere mødes for at skabe fælles musikoplevelser). Han udøver kort sagt stadig et aktivt og virksomt liv. 

Men det er for hans indsats i højskolen samt for den folkelige sangs udbredelse, at han for alvor har markeret sig. Familiemæssigt har han sammen med Annelise 5 døtre, 11 børnebørn og 3 oldebørn. Slægten samles på dagen for at fejre ham.
 

Jutta Bojsen-Møller

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024