Hvad sker der, hvor du bor?



Hvad sker der, hvor du bor?

Østbirk Avis Østjydsk Avis dækker bredt – også geografisk. Vi dækker et stort område og vil gerne vide hvad der sker af nyt og spændende i området hvor vores læsere bor og lever. Derfor har vi brug for dig til at tage pulsen på dit nærområde og hjælpe med at fortælle os de gode historier fra hvor du lever.

Vi har brug for personer fra lokalområdet som synes at de bor det bedste sted i verden og som vil hjælpe Østbirk Avis Østjydsk Avis med at fortælle når der sker noget nyt i netop dit lokalområde. Eller endnu bedre – hvis du har lyst til at skrive små historier og måske snuppe et par billeder med telefonen, vil det hjælpe meget, men ellers vil vi gerne komme ud høre netop jeres historie.

Intet er for småt

Vi har ofte hørt folk sige: Der sker intet hos os som avisen er interesseret i! Det er sjældent sådan virkeligheden er og af erfaring ved vi på avisen at der sker meget rundt om os, og at der ligger mange gode historier som bare venter på at blive hørt. Vi skal bare vide hvad der sker, så vi kan fortælle jeres historie.

Det kunne være spejderne som sov ude hele weekenden i rusk og regn, det lokale fodboldhold som kunne fejre endnu en uventet sejr, eller de lokale strikkedamer som havde lavet det største kludetæppe eller skolebørnene som var med til at udsmykke skolen. Der er masser af ”nyheder” i dit lokalområde, som vi gerne vil skrive om.

Vi mangler kampreferater og resultater

Vi ved at 2020 har været hårdt og at der ikke er blevet dyrket lige så meget sport som der plejer, men i det nye år håber vi på at der igen kommer gang i sporten. Vi har mange idrætsforeninger i området og vi mangler resultater fra de mange kampe som bliver spillet. 

Derfor vil vi gerne opfordre trænere eller hvem som måtte have lyst til at indsende kampreferater fra fodbold, håndbold, tennis, petanque, svømning, badminton, ridning, motorsport og hvad der ellers sker rundt omkring. Hvis du også har et par fotos i god kvalitet som kan ledsage teksten, er det bare et ekstra plus.

Gode lokale historier

Sporten er ikke det eneste sted med gode lokale historier. Der er altid en god historie gemt i hverdagen. Den er god hvis den har betydning for dig og dit nærområde. De små historier er som virus… de smitter og spreder sig til flere mennesker som gode idéer, der inspirerer andre.

Det er de små lokale historier som binder os sammen og det er vigtigt at vi får dem fortalt til så mange som muligt og her er din lokale ugeavis et godt sted at nå ud til mange mennesker.

Østbirk Avis Østjydsk Avis har brug for dig

Selvom avisens navn er Østbirk Avis Østjydsk Avis så dækker vi meget mere end Østbirk – ja vi kommer faktisk langt ud geografisk med den fysiske avis og på vores hjemmeside når vi hele Danmark og har mange læsere som følger med fra udlandet.

I vores dækningsområde – der hvor avisen udkommer hver uge er stort. Det strækker sig fra Sønder Vissing i vest til Ørting i Øst, og fra sydsiden af Mossø til Horsens fjord i syd. Vi dækker mere end 50 mellem- og landsbyer… og af gode grunde kan vi ikke nå hele vejen rundt hver uge – selvom vi gerne ville.

For at vi kan have fingeren på ”lokalpulsen” har vi brug for at I fortæller os det ellers kan vi nemt gå glip af den gode historie.
Jeg kan ikke skrive”, er også noget vi hører tit. De fleste kan skrive og fortælle en historie. Den behøver ikke være perfekt, for vi hjælper med at gøre din tekst lækker og klar til avisen. 

Hvis du ikke kan skrive eller har udfordringer, er det også en mulighed at indtale din historie som lydfil og sende den til os, så skal vi nok klar at få den lavet om til tekst. De fleste moderne telefoner har en lydoptager indbygget ellers kan en video også være en mulighed.

Kontakt avisen

Du er altid velkommen til at ringe på 7578 1011 / 2946 3656 og give os et tip til en god historie. Du kan også sende os en e-mail på post@oestbirk-avis.dk hvis det passer bedre. Vi dækker alle slags historier som kommer fra private og non-profit foreninger/organisationer. 

Hvis du som erhvervsdrivende indrykker en annonce i avisen, følger der næsten altid en omtale med, og ofte laver vi også en artikel efterfølgende. Det giver din annonce endnu mere værdi!

Det vigtige er, at dine historier gør os endnu bedre som lokal ugeavis og interessant at læse for endnu flere – for husk: Østbirk Avis Østjydsk Avis dækker bredt.
 

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024