Jul i den gamle Præstegård



Troels Bering er bagmand for den nye julehørespil. (Foto Toke Hage)

En julekalender som hørespil – find den, hvor du finder dine podcasts. Audiorama lancerer i 2022 en helt ny julekalender, skrevet af sognepræst Troels Bering - instrueret og produceret af Jacob Octavius Jarlskov. 

Julekalenderens omdrejningspunkt er folkekirken, som i danskernes øjne normalt er et meget anstændigt og ordentligt sted. Men samtidig er den også en arbejdsplads med sygemeldinger, MUS-samtaler, fyringer, intriger og generelle problemer. Tilsæt desuden en smule julemagi og nisser, og så har man opskriften på den sjoveste julekalender i 2022:

”Julen i Sdr. Bøvelse pastorat er i fare. Organisten Simon er blevet bidt i hånden af en ulv, så han kan ikke spille. Sognepræst Mikkel Hjarnø er stresset ud over alle grænser og GraverLars er forvirret over, at der sker underlige ting i kirken. Hvad ingen af dem ved, er at inde i væggene bor to nisser, Augustin og Dut, som forsøger at overbevise præsten om, at der findes nisser - hvilket er langt sværere end først antaget. Der er lagt op til en kaotisk jul for alle ansatte i den lille landsbykirke.”

Manuskriptforfatter Troels Bering (også kendt fra LEGO Masters på TV2) står også bag radiodrama-komedien ”Fortællinger fra Stenbroen” og har været årelang manuskriptforfatter på teologirevyen i København. Han er vandt til at formidle teologiske problemstillinger på en sjov og underholdende måde.

Instruktør og producent Jacob Octavius Jarlskov er tidl. skuespiller på en række teatre, bl.a. det Kongelige, Folketeatret, Gasværket. Han har instrueret på Fiolteatret og Det Ny Teater, København, produceret og udgivet over 20 radiodramaer under produktionsselskabet Brødrene Jarlskov, samt produceret massevis af rollespil-podcasts.

Desuden medvirker:
Søren R. Madsen (skuespiller, lydbogsindlæser)
Rose-Maria Kjær-Westermann (skuespiller, dubber, model) – medvirket i DR-julekalenderen Julefeber, og har lagt stemme til bl.a. animationsfilmen ’Søuhyret’.
Isabella Kjær-Westermann – medvirket i DR-julekalenderen Julefeber.
Peter Just Jensen (kendt fra TV2’s LEGO Masters)
Christina Lindbæk (dramaturg, skuespiller hos Kongernes Samling)
Jacob Nissen
Camilla Stahl Jonas
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024